Day 16 – What I ate
Fredag efter arbejde tog jeg en tur ind på Strøget, da det var længe siden at jeg sidst sådan rigtigt havde været der.
At vejret endte med at være helt igennem fantastisk, gjordet det kun bedre.
Så da det var tiden til at vende snuden mod Odense igen, strøg jeg forbi Sunset efter en bid aftensmad.
Hvis jeg skal have burger ude som take-away, så foretrækker jeg klart Sunsets udgaver frem for det, som både McD og BK kan tilbyde.
I samme åndedrag kan jeg fortælle at jeg ikke har været på McD siden december ’10 og BK en gang sidste sommer – eller noget i den stil.
At jeg så først kom i tanke om et billede til denne udfordring, efter jeg havde taget de to første bidder er noget andet.
På min slendretur på Strøget og de tilhørende smågader havde jeg et mål for øje, jeg måtte finde ud af hvor hende Agnes gemte sine kager i papirsforme.
Nu hvor jeg har læst så meget om Agnes og hendes kager rundt om på nettet, så måtte jeg få min nysgerrighed stillet.
Så jeg endte efter ælle-bælle-mig-fortælle metoden at vælge italian lemon kagen og jeg fik den pakket fint ind og betalte de der 30kr.
Kagen nåede dog at blive rystet en smule i transporten fra KBH og til Odense.
Jeg var meget spændt da jeg kom hjem og satte mig i sofaen med min citron kage, udstyret med en gaffel i venstre hånd.
Lad mig sige det sådan her, første tanke der slog mig ved allerførste bid kage: “Det der kan jeg gøre bedre!” – så kan du stave til s-k-u-f-f-e-l-s-e ?
For det var hvad det var og jeg undrede mig straks over hypen, for her sad jeg med en kage hvor jeg ikke kunne afgøre om selve kagen var med vanilje eller med duften af citron.
Toppingen – en smørcreme af den vamle slags, som skuffede fælt på smagen af citron (her af tanken: “Det kan jeg gøre bedre”), forventede en smørcreme der smagte af citrus og ikke smør med florsukker.
Så Agnes, jeg forstår ikke hypen?
Måske har jeg blot smagt den helt forkerte kage, siden at jeg ikke forstår det.
Det er vist et temmelig skidt tegn at man tænker på prisen på en kage og hvor meget det koster at lave et (bedre) alternativ selv…
Måske er Agnes noget man skal lære at holde af på samme måde, som man skal lære at spise Sushi?
