Flowers – day 14

Der må være en større mening med at jeg skulle forsinkes, for en af de ting man gerne giver folk der afslutter deres uddannelse er blomster, hvad enten det er en enkelt buket eller en langstilket rose.

I dag ventede der sig en højst uventet overraskelse i min postkasse, dette her var jeg fandt:

Nemlig mit kandidatbevis, som jeg har haft “lidt” bøvl med at få fingrene i, det er den lange historie kogt meget ned.
Så da der lå en tyk kuvert med Københavns Universitet som afsender lignede jeg et stort spørgsmålstegn, men lige så snart jeg havde fået fingrene ind i kuverten kunne jeg mærke noget bekendt, noget jeg havde fået dengang da jeg modtog mit bachelorbevis.

Da jeg endelig fik lirket mappen ud af kuverten og læst følgedokumentet, fløj et øre-til-øre smil ind midt i ansigtet på mig.
For kunne det virkelig passe at jeg nu for alvor kan kalde mig cand.scient, så det første jeg gjorde da jeg kom indendøre var at finde min lommeregner, for at tjekke om antallet af ECTS nu også passede.
Da det stemte og alt var som det skulle være følte jeg at en kæmpe byrde, der har tynget mig ufatteligt længe forsvandt.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

Så lige en lille bonusoplysning.
Jeg har officielt været cand.scient siden 31. maj 2011 hos KU, men først her i dag den 17. august modtager jeg brevet.
Det kan man da kalde snailmail 😀

Nu havde jeg jo lovet mig selv at jeg skulle have mig en kandidatbevisgave og så er det jeg spørger? Hvor langt kommer man med en 10’er?..

Nu er jeg for alvor post-studerende her godt 8 år efter jeg modtog mine optagelsespapirer.