Denne jul kom der et nyt kræ ind i familien, da min søster og hendes kæreste har fået sig en lille kat, og dette lille kræ var selvfølgelig med juleaften.
Begejstringen var stærkt begrænset hos de andre dyr.
Den ældste kat ignorerede killingen totalt, den næstældste (min) gemte sig og knurrede når hun kom frem fra sit skjul, tredje kat var stærkt utilfreds og ville slet ikke snakkes med og så var der hunden…
Altså endelig var der en kat som var mindre end den og så hvæsede det lille kræ af hund – det kunne den ikke være bekendt syntes hunden at tænke.
– men hunden var ikke mere skuffet end at den hellere end gerne stillede op som linselus (endelig lidt om mærksomhed…)

– ikke helt tilfreds med situationen, tænk hvis det lille uhyre kom forbi…
Nåede da også at få hugget en klo i armen af tigeren.
Til julefrokosten 1. juledag havde jeg pludselig et sæt klør i låret, af en kat der troede at det var den bedste vej op på spisebordet…
Men efter en del gange nej, så gik killingen kold i skødet på mig.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

Det var så julen 2011 og der er kun trekvart år til at butikkerne igen er prydet med nisser og julevarer.