På sin vis er jeg glad for at jeg lå syg i julen, for det lagde lidt en dæmper på min lyst til at gribe kameraet og jeg har brugt den første weekend i 2013 på at redigerer billeder til bloggen og der var en del, hvor størstedelen stammede fra nytårsaften/nytårsforberedelserne – tænk hvis jeg ikke hvad været lagt ned, tænk lige på hvor mange billeder jeg så skulle igennem og udvælge billeder fra?
Peeeew…
Det vil være naturligt at lægge ud med juleaften, hvor jeg kunne krydse en ting af på min køkkenudfordringsliste – whiskeysaucen, men den fortjener sit helt eget indlæg 😉
Stjerneskud
Mørbradbøf med whiskeysauce samt tre slags kartofler
Risalamande
Denne jul var det egentlig meningen at vi skulle have haft en vildsvinekølle, fremfor det tradtionelle med roastbeef.
Men var det muligt at finde sådan en kølle? Nej, det var det først dagene efter jul… Så det endte med (okse)mørbradbøffer serveret med hjemmelavet whiskeysauce, mod normalt knorrs Bearnaise, hvordan jeg fandt energien til at lave saucen, er mig egentlig en gåde, da jeg som mange andre var sygdomsramt i julen.

Inden turen kom til oksekødet lagde vi ud med en lille forret, et stjerneskud, det er ikke fordi der er tradition som sådan for forret, nogle år er der og andre ikke – er der forret er det altid noget der engang tøffede rundt under vand.
Nok er vi ikke en traditionel dansk familie lige på kødvalget, men desserten er traditionel – risalamande med kirsebærsauce.
De der brune kartofler, dem kunne jeg godt kaste mig over igen, hvem siger at de kun er forbeholdt julemåneden? Tilsvarende kan jeg sige om risalamanden.
2 Responses to Julemiddagen anno 2012