Der er sange som suger sig fast til hjerne og bare nægter at slippe, og derfor kræver at blive hørt igen og igen.
Nogle gange er de faktisk ganske okay og andre gange er det fuldstændigt irriterende sange der gør det.
Om følgende sange hører til den ene eller anden kategori har jeg svært ved at sige, andet end at det er drønirriterende når en strofe er gået i hak som var den en god gammeldags LP.
Første sang er Lollipop, oprindeligt af MIKA og han har vist ladet sig inspirere af et par sange med mere end 50 år på bagen.
Men i hænderne på Treblemakers (rettere produktionen bag filmen) lander sangen et sted, hvor man kunne tro at Ørkensønnerne har været forbi – og så har jeg vist sagt rigeligt.
Jeg forsætter med Pitch Perfect, men her er et medley af klassikere, hvor jeg rent faktisk gerne ville høre sangene i fuld længde.
Meghan Trainor har spyttet flere ørehængere ud af den slags der hægter sig fast, som minder en del om hinanden – hvem har ikke hørt All About that Bass og Lips are moving.
Førstnævnte fik en tur rundt i bodyshaming-maskineriet og denne sang her har også fået en mindre svingtur, for det er som om de puster til kønsdebatten og nogle feminister.
Men klistret sig fast til min hjerne, det har den.
Og jeg tager lige endnu en af Meghan Trainors sange, her er en sang hvor jeg har set lip-singing videoer med piger der næppe har oplevet hverken walk of shame eller tømmermænd. Sangen minder mig om de mange gange hvor jeg er cyklet igennem byen klokken kvart i kvalme om morgenen og har haft lyst til at råbe: “Close the deal!”
I øvrigt så var det følelsen af walk of shame da jeg for et lille års tid siden bevægede mig fra Odense til Hørsholm midt på dagen iført fuld krigsmaling inkl. falske vipper, altså lige bortset fra at makeuppen sad hvor den skulle.
Det er så et par af de sange der pt. har boret sig fast i min hjerneskal og ved at få dem ned på skrift, kunne det ske at de ville slippe sit tag, så jeg slap for at skulle trykke replay på Youtube igen og igen 😉
