Mit første 12-tal og dermed topkarakter nogensinde, har jeg i dag inkasseret i mit kursus: Kommunikation i praksis.

Hvilket burde betyde at jeg er freaking cool til det der kommunikation 😀

Men det vil jeg lade dig som læser om at vurdere, om jeg nu også er cool til at kommunikere.

Okay, at det er første topkarakter nogensinde kan diskuteres, for jeg inkasserede 11 i både old og samfundsfag (b) til studentereksamen for snart mange år siden, der fik jeg lige mig selv til at lyde tussegammel.
😀

Eksamen i dag var en milepæl og en sejr på flere områder, da jeg har lidt af kraftigere og kraftigere eksamensnerver, som til sidst endte med at være regulær eksamensangst, som også dukkede op udenfor lokalet med den grønne dug.
Enhver situation der kunne minde om eksamen, kunne jeg gå kold på, hvilket sugede energi ud af mig som en anden snylter og erstattede energien med sort snak, svimmelhed og hukommelse som en slatten vingummibamse.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

Jeg gik derfor til psykolog sidste efterår, for at få redskaber til at genskabe kontrollen og roen ved eksamenslignende situationer.
Først her et år efter har jeg fået arbejdet så meget med disse redskaber at jeg har genvundet kontrollen og roen, som jeg havde den under de mundtlige eksamener i 3.G.

Så da jeg kom ud fra eksamenslokalet i dag, var jeg lettet og utrolig glad.
For det var rart at have en positiv følelse omkring eksamen igen, efter 8 års fravær.
Jeg var så glad, at jeg tænkte at den karakter jeg måtte få, blot ville være kirsebærret på toppen af en icecreamsoda.
Så da jeg fik 12 med ordene: Det var jo svært at få et ord indført – så tør man kun håbe at det bliver fulgt op med ordet: t-o-l-v.