Et meget berømt udråb fra et kendt eventyr.
For det var jo forfængelighed og det at være noget, der kunne være en grund til at Kejseren lod sig narre og derfor vadede igennem byen iført intet andet end sin særk.
Man kan ikke lade være med at grine af Kejseren, fordi han går så meget op i sit udseende og påklædning, at han ender med at blive til grin.
Tager vi lige de kritiske briller på, så er det lidt det samme der sker, når man i dag nævner mode, hvad enten det er modebranchen, magasinerne, bloggerne og alle andre med en interesse for hvad de iklæder sig.
Interesse for mode er overfladisk og ikke nogen reel interesse, for tøj er bare noget man tager på.
Men hele det her med tøj og påklædning, kom igen op at vende i mine tanker i den forgangne uge, da kursuslederen stillede spørgsmålet:
Det tøj I har på nu, er det noget I ville tage på til en jobsamtale?
Ud af omkring 15 kursister, var der kun 1-2 stykker der kunne svare ja, resten af os kunne ikke.
Men der var en pointe ved det – vores påklædning og udseende i det hele taget er det vi sælger os selv på.
Det er første håndsindtrykket!
(Eller en ret så væsentlig del af det)
Lige der tænkte jeg ikke på mit udseende, for jeg var ikke det kønneste syn: Bleg, rødkindet, uden makeup, hår med eget liv (og udgroning), og summet sammen med påklædningen ikke ligefrem noget der skreg: Hire Me!
– Langt fra!
Jeg var havnet så langt nede i sølet af frustration over det at være uden identitet – at være uden arbejde.
For mig var det et wake-up call om at jeg skulle tage mig sammen og forsætte med at finde ud af hvad der for mig vil være passende arbejdstøj.
For det med påklædningen stiller samtidigt spørgsmålet: Hvad er det egentlig jeg gerne vil arbejde med og hvor?!
For det er nemlig et vigtigt spørgsmål – for som arbejdssøgende kan man let ende med, at være så desperat at man skyder med spredehagl, fremfor at være målrettet.
Jo, jeg har fået lidt ud af mit jobsøgningskursus – udover at jeg også tænker jobsøgning i drømme også (ikke just positivt…)
Så selvom min stylebook ligger i en flyttekasse, så kan jeg jo godt arbejde på den – måske kommer jeg frem til et andet resultat end det jeg har der.
Hurra for webshops, bloggere og andet godt på nettet, der kan inspirere mig.
Så måske var det ikke så skidt at mine bukser revnede og at jeg faldt over et stativ med nedsatte vinterjakker?
