Hvor fa’en blev december af, det er som om at jeg kun lige blinkede med øjnene og så siger kalenderen den 21. december om mindre end en halv time (og er helt sikkert den 21. december når du læser dette).
Jeg har tre julekalendere, en med (Kinder)chokolade og to med LEGO, okay tre med LEGO, hvis jeg medregner 24 i 1.
I følge dem burde det være mellem den 5. og 12. – chokoladen er den jeg er længst fremme med… *ahem*.
Men vi skriver altså den 21. december lige om lidt, årets korteste dag og uden at blive for tekniske så falder solhvervet 17.28 dansk tid og for skavboerne (dem i Skagen), så betyder det at natten er 17 timer og 28 minutter lang og for dem i Kjøwenhawnstrup er natten “kun” 16 timer og 59 minutter og på Fyn siges det at natten er vor egen.
Tak til de kloge hoveder hos DMI.
Utroligt at man i tanken starter et sted, men lige tager nogle kringelkrogede veje mod målet.
For i dag trodsede jeg mit introverte jeg, og alt det som normalt kræver tilløb, jeg mødtes med en del kvinder som også er en del af fynske influencers, eventet skal jeg nok vende tilbage til i sit helt eget indlæg.
Men det at mødes med mennesker man er bumpet ind i på de sociale medier, ude i den virkelige verden er fantastisk.
Det gav mig ny inspiration til kanalen her, for indrømmet, så har jeg forsømt stedet her og brugt mest krudt på Instagram.
Måske fordi jeg har blogget i (for?) mange år, lige siden dengang det var lidt kikset, henover modebloggernes indtog og til nu, hvor hypen har lagt sig og en blog er blevet hverdag.
Så kan man (jeg) godt føle at man (jeg) har været hele vejen rundt, hvilket ikke er helt sandt.
At mødes med disse mennesker, som i øvrigt er vildt søde, gav mig noget gejst – for hvad kan jeg bidrage med?
Hvad jeg blev inspireret til opsummeret: Hvem er jeg og hvad står jeg for?
Man bliver så pokkers filosofisk efter et par glas vin på en (knap så) højhellig onsdag, aftenen før årets korteste dag/længste nat her på den nordlige halvkugle.
