Gå bananas i kageform (Nigellas)

Posted by Sacha in bagværk, Mad, Muffins, Opskrift | Tagged , | Leave a comment

Endnu en gang har jeg været dykket ned i den ene af mine Nigella kogebøger, denne gang faldt valget på en omgang bananmuffins, da jeg havde stort set det meste i til rådighed.
Som vanlig, når der står noget med chokoladestykker i en opskrift, så hælder jeg gerne noget mere i – der er jo ikke nogen grund til at være nærig med chokoladen

-sagde chokoladegrisen.

I øvrigt så er de pænt nemme at lave og med nemme mener jeg meget meget nemme, det sværeste her er hvis man står med en nye bøtter af natron og/eller bagepulver og ikke kan få låget vredet af – nåede lige at få et hysterisk anfald over sådan et møglåg!

Først et billede, så vi ved hvilket et resultat vi kan forvente, for hvorfor altid gemme billedet til sidst?
Lad os så hoppe i køkkenet og trylle lidt.

Ingredienser:

  • 3 meget modne bananer
  • 1,25 dl vegetabilsk olie (minus olivenolie)
  • 2 æg
  • 250 g mel
  • 100 g sukker
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 200 g blandet daim og chokolade – hakket

Fremgangsmåde:

  1. Hak chokoladen og forsøg herefter at holde fingrene herfra… det er svært.
  2. Kom olien i en skål og pisk æggene i.
  3. I en anden skål blandes sukker, mel natron og bagepulver sammen.
  4. Mos bananerne i en skål eller dyb tallerken.
  5. Bland æggeblandingen i melblandingen.
  6. Bland bananmosen i dejen.
  7. Vend til sidst chokoladen i dejen.
  8. Fordel dejen i muffinsformene og ikke mere end halvt op.
  9. Bag kagerne i ovnen ved 200 gr C i omkring 20 min.

Kagerne kan sagtens fryses og tøes op i eks. mikroovnen.
Det er ikke sidste gang at jeg bager dem og jeg kunne godt forestille mig at prøve med et dash af noget andet mel i, det tror jeg godt at kagerne kan bærer.

 

Opskriften stammer fra Nigella Ekspres

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.