Frustrationshovedpine og tudemarie.

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, Samfund, tankestreg | Leave a comment

Hvor er det dog et energidræn uden lige at slås med universiteter!

Jeg har reddet mig en knaldende hovedpine af ren og skær frustration, fordi jeg bare har lyst til at sætte mig ned og tude.

Universiteterne vil gerne have mere frihed, men for pokker hvorfor vil de det?
De kan alligevel ikke håndtere studerende der ikke følger en smal fastlagt studieretning, hvis man blot træder det mindste ved siden af, så skal der ikke meget til før det hele brænder sammen, og der er kun en taber i dette spil – den studerende!

Jeg er så en af de der var så tossede i min tid som studerende, at jeg valgte at tage et sidefag uden for fakultetet, hvilket man ikke rigtigt kunne administrere.
For min studieplan sagde et forløb og mit bachelorbevis så anderledes ud.
For at gøre det hele sjovere, valgte jeg at skifte universitet lige inden specialet.

Det kunne man åbenbart ikke administrere hverken det ene eller det andet sted.
De mange mange mange detaljer vil jeg spare mine læsere for, dog skal det nævnes at midten af maj 2010 blev nogle af mine kandidatfag registreret – det var så bare 14 måneder efter jeg havde rykket for det tredje gang og kun halvanden måned før jeg blev kandidat.
Men det ros skal de have, de registrerede at mit speciale blev forsvaret på den rette dato i juni.

Konklusion:
Kandidatbeviset har enten for få ECTS eller for mange ECTS i følge vedkommende på KU, så jeg får en kopi af de papirer, så jeg kan undersøge hvor fejlen ligger.
Bachelorbeviset skal jeg have fat i SDU, for der er også en mindre fejl på, som jeg gerne skulle have rettet – jeg havde lidt opgivet at slås med dem sidste forår efter at hevet fat i dem gentagne gange fra allerede før jeg fik mit bachelorbevi is januar 2008, fordi der var en fejl der – en ansøgning man tilsyneladende havde fået smidt væk i sin tid…

Nu er det spændende så hvor lang tid det tager at få orden i de ting, det lader til at ordlyden: “Jeg skal bruge det til min jobsøgning” kan fremskynde tingene.

Det er sådanne oplevelser der gør at jeg er rigtig rigtig glad for ikke længere at være studerende.

Moralen er: Noter selv hver enkelt fag med alle oplysninger, stol ikke på eksamenskontoret, send altid alting rekommanderet og ring hver uge indtil at tingene er kommet i orden, hvis der skulle ske fejl.

PS. Jeg er med garanti ikke den eneste der som studerende er blevet klemt af et universitet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.