Jeg gør fremskridt med de broderede stiletter, som man bør, så er jeg startet på midten.
Dog har jeg lavet et par små upsere allerede, så jeg har udfyldt en firkant med en anden farve, end den der rigtigt skulle være.
Men det kan man ikke rigtigt se, da farverne minder om hinanden.

Jeg kan godt mærke det er længe siden, som i rigtig længe siden at jeg sidst har siddet med et korsstingsbroderimønster og så er jeg lidt stolt af, at første gang jeg i lang tid sidder med noget, har givet mig i kast med et stort motiv.

For at jeg kan bruge mønstret en anden gang, hvis jeg skulle få lyst, så tager jeg kopier af mønstret, som jeg så kan strege ud på.
Lidt smart synes jeg og noget der er rigtig smart – de har husket at skrive DMC-numrene på (numrene på garnet, så det kan genfindes).

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

At brodere er lidt som at læse i en god bog, det er svært at lægge fra sig, når man er godt i gang.