Indlægget her er skrevet løbende over flere dage, og der er ikke rettet noget som helst i det.
Det er mine tanker, som de kom ud med fingrene dansende hen over tastaturet.
Det er personligt, men skrevet fordi jeg næppe kan være den eneste som har tænkt sådanne tanker, forbindelse med ændring af vaner.

Okay, jeg ved ikke helt hvornår jeg tog den endelige beslutning, for mit BMI havde igennem pænt langt tid danset på den forkerte side af 30.
Jeg vidste godt at vægten ikke var helt god, ej hellere tallet på målebåndet var videre kønt.
Billeder der blev taget af mig til LEGO World, (altså de få billeder der blev taget) jeg var bag kameraet resten af tiden, de billeder.. åh.. dem havde jeg det lidt stramt med.

Men en dag tog jeg skridtet, forhørte mig forsigtigt hos en om hun kunne hjælpe, for jeg havde sådan brug for noget struktur til at komme tilbage på rette spor.
Hun kunne hjælpe…
Jeg havde to muligheder, få dage før min fødselsdag eller den 18./21. maj.
Valget faldt på det sidste, at starte op på ens fødselsdag er næppe et smart valg.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

15. Maj 2018
Første mail dumper ind i min indbakke.
Jeg skal skrive lidt om mine vaner og min vægt..!
At skulle være helt ærlig og skrive ens (dårlige) vaner ned på skrift, at se ordene komme til syne, som kurseren bevæger sig mod højre, blinkende hver gang der tænkes, tænkes grundigt.
Erkendelsen gør ondt!
Ikke mindst da vægt og målebånd skulle findes frem…

Jeg sender svar tilbage og er ufattelig flov over mig selv.

17.Maj 2018
Anden mail dumper ind i min indbakke, nu med en plan og diverse praktiske ting.
Min første reaktion: Det her bliver en kold tyrker, en 180 graders vending.

Det bliver hårdt, men der er ingen vej udenom.
Jeg bad jo selv om hjælp, men holdt op det bliver lige nogle hårde dage i starten.
Det hårdeste bliver at få ændret tankerne til: Det er ikke en kur! Det er en hjælp til bedre vaner.

— kostplan gennemlæses — kostplan skrives ned —
*dybt suk*
Ingen grund til at hyperventilerer…
Det er i sandhed en kold tyrker..
*ro på*

18. Maj 2018

I planen står der: Mere bevægelse! Dvs. Jeg må hellere vælge supermarkederne lidt længere væk, så kommer der automatisk nogle skridt ind på kontoen.

Okay.. første samtale, har jeg fået alle spørgsmål skrevet ned?

Det er faktisk ikke helt så slemt igen, altså bortset fra at jeg skal spise langt oftere end nu, morgen og aften er tilsyneladende ikke nok…

mål for den kommende uge: væske, dvs. vand, vand og vand samt 10.000 skridt om dagen. Ved ikke hvad der bliver sværest: vand, bevægelse eller 6 måltider?

16.714 skridt senere… nå men, det var så i dag.

19. maj 2018

Første dag hvor der skal drikkes en hel liter vand inden klokken 16…
15:50 (sådan cirkus): Undertegnede er ved at gå lettere i panik over den tomme halvliters flaske i tasken, og den lette trykken i panden, der kommer efter at have gået rundt ude i solen i en del timer.
Panikken over at jeg ikke når 1 liter inden 16 fylder mest – det er f*cking åndssvagt at panikke over sådan noget.
Hjemme igen, sådan lettere mørbanket konsulterer jeg min sundhedssladrehank på det halvspiste æble. 8.000 skridt (plus det løse).
Årh for… jeg er mør, jeg er sulten… det er helligdag i morgen.
—
Efter aftensmaden…: Der mangler forsat 2.000 skridt og jeg er træt.
En tur i supermarkedet i zombietilstand kyler nogle skridt ind på kontoen – og bare for at være på den sikre side, tog jeg på en lille bitte pokémonjagt.
Resultat: 11.612 skridt i følge sladrehanken, hvordan den er kommet frem til det aner jeg ikke, men jeg er i mål!