Okay, denne er kun en enkelt dag, hvilket skyldes at jeg strøg til Kreta den efterfølgende dag – og der er også et lille bitte indlæg om det på vej.
10. juni 2018 (dag 22)
Jeg sover åbenbart så uroligt, at uret påstår at jeg har gået 65 skridt i søvne.. oh well.. teknik.
Men det bliver lidt en befrielse, ikke at skulle være bundet til min telefon, for at måle hvor meget jeg bevæger mig.
At skulle sjusse sig frem ved hvert måltid, som jeg gør i dag og en uges tid frem.
Det er sgu lidt hårdt, især fordi jeg har på fornemmelsen at jeg let ryger over og mine daglige skridt holder sandsynligvis kun lige vægten ved lige.
Føler det er lidt tidligt, men livet er fyldt med udfordringer og at holde for meget igen, gør det at tabe sig til en sur pligt, og ikke en ændring i vaner.
Ændring i vaner betyder jo ikke farvel til alt og goddag til klidkiks og postevand, det handler om balancer – noget jeg prøver at fortælle mig selv, når tingene bliver lidt for hårdt.
I dag var jeg på nippet til at spørge: “Hvad skal I andre have at spise?” Da jeg så størrelsen på salatskålen, bevares der var tale om oprydning i grøntskuffen, men alligevel.
11.277 skridt/7,22km
