Der er fokus på mad og har været det meget meget meget længe, og det er svært ikke at blive bare lidt træt mellem ørerne.
For ikke så længe siden skrev en DR-journalist om seks gode råd til singler, til hvordan man sparer penge på mad, fordi singler åbenbart bruger mere på mad end folk der ikke bor alene.
- Råd nummer 1:Undgå butikker med mængderabat
Eller man kan bare lade være med at benytte sig af dem. - Råd nummer 2:Køb efter vægt
Ja gerne, men bare ikke rigtig nogen rigtig mulighed, andet end ved vindruer, løg og nye kartofler (groft sagt) - Råd nummer 3:Find en tilbudsmakker
Skulle man ikke lige undgå mængderabatter? - Råd nummer 4:Frosne grøntsager kan være en fordel
Hvorfor det er en fordel, kan jeg ikke lure… (ud af argumentet i linket) Fordelen er vel ikke større end for hustande med mere end en. - Råd nummer 5:Find kogebøger om dåser og singler
!!! ingen yderligere kommentarer! Eller… det sidste kommer jeg til efter billedet
Læs også mig - Råd nummer 6:Undgå madspild
Det råd gælder vel i grunden alle, og ikke kun singler?
I gennem årerne har jeg hørt/læst en del om hvad menuen på når halvdelen af et par har aftensmad alene: En rugbrødsmad.
Gerne fortalt på en måde, som om at det ikke er værd at lave mad til kun en.
– og hver evig eneste gang har jeg tænkt: “Hvis jeg kun skulle svinge mig op til en rugbrødsmad hver aften, så ville jeg gå til af sult og kedsomhed”
Det er som om at man ikke kan lave mad til kun en person – retter der ikke kan skaleres ned eller fryses, hvilket er retter der umiddelbart kan snævres ind til at høre under kategorien: Kager!
Men ellers kan alt andet laves til en, hvis man altså har en fryser.
Personligt har jeg lavet både lasagne og pizza i en miniovn mange gange i min studietid, det var heldagsprojekter – til gengæld var der lette løsninger i fryseren til glæde for min økonomi.
Nu er det nogle år siden at jeg gik fra stud. til cand.scient og jeg har de sidste par år leget med tanken om ‘dinner for one’ indslag.
Der har været nogle stykker hist og pist, men det har primært været ting i den lette ende og ikke deciderede aftensmåltider.
Så var der svaret på punkt nummer 5. I min “lille” samling af kogebøger finder man nogle kogebøger udgivet af Netto for et årti siden, disse kogebøger har den fordel af de tager udgangspunkt i 1 portion (med enkelte undtagelser). Ikke fordi bøgerne er slidt af brug, for det er de langt fra, men de har tjent som en inspiration og reminder om at ‘dinner for one‘ ikke behøver at være kedelige rugbrødsmadder.
Så hvor vil jeg egentlig hen med denne smører, ud over at få luft?
Jo, mon ikke jeg skulle bruge det som et kærligt los i r*ven til kaste mig ud i dinner for one?
