Jeg er jo med i den der bogudfordring over hos bogbloggerne og i februar stod den på noveller.
Hvis der er noget jeg ikke lige frem er BBF’s med så er det netop noveller, og det skyldes skoletidens pligtlæsning og når valget faldt på en novelle, var det gerne en af der socialrealistiske en af slagsen, hvor tingene lige bliver vredet i en vinkel hvor jeg får lyst til at skrige: “GET OVER IT! Tag så ansvar for tingene – selv!”
Så jeg tog en tur på biblioteket og fik hjælp til at finde hylden med noveller (rettere antologier) og der var et par titler der lød spændende.
Der var den stor tykke: “Dydernes bog”, som jeg kom i gang med – men som jeg besluttede var lidt for filosofisk til at bruge som bogen på natbordet (i mit tilfælde er det vindueskarmen).
Så jeg valgte at læse samlingen: “De ti bud”, som er en samling af 10 noveller, skrevet af samme antal danske forfattere, hvor hver novelle tager udgangspunkt i et af de 10 bud, hvor flere af novellerne har en handling der handler om en der gør det forbudte, i det pågældende bud.
Et par af novellerne er ganske gode, men der er også dem der får mig til at rulle med øjnene – ganske som skoletidens novellelæsning.
Jeg må blot konkludere at jeg ikke er til noveller, er mere til den lange fortælling der rummer en masse ting, hvor man lærer bogens personer godt at kende, ikke mindst at handlingen er mere end et øjebliksbillede.
I skal ikke snydes for et billede af bogen, som jeg har været færdig med i over en uge.
