Fancy jordbærmad

Posted by Sacha in Mad, Morgenmad, Opskrift | 2 Comments

Mens vi forsat venter på foråret, så har jeg for at hive lidt stemning af sol ind i køkkenet, valgt at lave fancy jordbærmadder.
Det fancy består i at brødet søber i en ægge-mælkeblanding, inden det smides på en pande med smør.
Kort sagt det er en version af rige riddere – de arme søbes kun i mælk.
Fancy jordbærmad

Til 2 skriver toastbrød

  • 1 æg
  • 1,5-2 dl mælk (jeg laver det på slump)
  • smør til panden
  • kanel
  • sukker
  • jordbær i skiver

Pisk æg og mælk sammen, fjern evt æggehvidetråden.
Smid smøret på panden og lad det smelte, i mens lægges første brødskive i æggebadet, når det virker snasket og ikke ikke opløst, vendes det og trækker på den anden side.
Nu skulle panden være klar til første skive snasket brød, herefter smides næste skive ned i badet og proceduren gentages.
Over på panden med denne skive når den er søbet til, hæld evt overskydende æggeblanding ud – der vil ikke være nok til en tredje skive.
Brødskiverne steges på panden til de er lækkerbrune (og helst uden sorte kanter som på billedet *ahem*)

Over på tallerkenet drysses der kanel og sukker over, inden jordbærskiverne lægges på – herefter er der kun en ting at gøre: Spis!

2 Responses to Fancy jordbærmad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.