Et år i Coronaland – del 1

Posted by Sacha in Samfund | 1 Comment

Hvor godt husker du det år der er gået?
Hvor var du da nyheden om nedlukning tonede over skærmen?

Jeg har i to indlæg prøvet at grave frem for hukommelsen, hvordan jeg har oplevet et år med Corona.

Dag nul i Danmark

11. marts 2020 om aftenen tonede Statsministeren frem på tv’et, med en temmelig alvorlig mine på.
Covid-19 var ikke længere noget vi kun hørte om fra Kina, Italien og Østrig.
Den lille virus var nu også at finde i Danmark, og Statsministeren meddelte at landet blev lukket ned, nogle ting gældende fra den den efterfølgende dag, andre først fra mandag, og centrene fulgte efter en uge senere.

Pressemødet var ikke afsluttet, da panikken ramte danskerne – der blev hamstret toiletpapir i stor stil, og mange butikker rundt om i landet blev rippet for varer.

Vi befandt os i ukendt land, ikke siden den spanske syge har vi oplevet noget lignende.

Marts

surdej strømmede ind over landet i halen på Corona, sandsynligvis pga. den ekstra hjemmetid, nu hvor kalenderen blev ryddet.
Den ekstra hjemmetid betød for mig, at jeg (også) blev ramt af surdejsbølgen, og som en sidebemærkning er jeg oppe på surdej nummer 3 på et år. Først var der Ole, som kort tid efter blev erstattet af Fredag, og som et halvt år senere blev erstattet af Helge. De to sidste er opkaldt efter dagen de blev rørt sammen på.

April

Den koreanske Dalgonakaffe fyldte meget på de forskellige sociale medier, og jeg skulle selvfølgelig også prøve den, og omdøbte den hurtigt til Coronakaffe, fordi den kom til landet samme år som Corona, og da jeg er doven, fik jeg lavet den i en version der mindede om nescafés iskaffe på brev.

Maj

I maj kom bryllupsplanlægningen på sporet igen, efter at have været sat på pause siden den famøse dag i marts.
Men forsat planlægning i skyggen af corona.
En lørdag i maj, blev vi overrasket med en polterarbend i egen have, og vi blev blandt andet overrasket med heliumfyldte balloner.

Juni

Landet var blevet lukket op igen, og udover et lille bryllup, så var det største for mig i juni, at være tilbage på det rigtige kontor, sammen med mine kollegaer. Hvilket var stort, for jeg var kun lige startet i jobbet, da landet lukkede ned.

Juli

Juli føltes som en gennemsnitlig juli, et lille pusterum i pandemien, hvor mange holdt ferie , måske med lidt ekstra håndsprit end tidligere. For mit vedkommende blev juli brugt på arbejde, og vente utålmodigt på min (vores) nye bil.
Til brylluppet havde vi købt lidt ekstra alkohol til drinks, for at være på den sikre side, med det resultat at vi havde næsten det hele i overskud, så hver fredag i juli, blev det til en enkelt drink – måske man skulle genoptage den tradition?

One Response to Et år i Coronaland – del 1

  1. Pingback: Et år i Coronaland - del 2 - Jordforbindelse(n)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.