En udfordring eller 30

Posted by Sacha in tankestreg | Leave a comment

Nu hvor jeg har fået lavet det grove arbejde til indexet, dvs. fået inddelt dem i nogle kategorier, hvilket tog mig det halve af lørdagen, hvilket primært skyltes at nogle emner enten kunne høre til forskellige steder, eksempelvis pandekager og vafler!

Ja! Pandekager og vafler!

For hvor pokker passer de bedst ind? Jeg endte med morgenmad, frem for bagværk – for det er weekendmorgener der er blevet brugt til mine små eksperimenter i den afdeling.

Sådan ser det i øvrigt ud, når man på bedste analoge vis arbejder med at lave et index på en blog…

Jeg startede vist på et sidespor.
Det jeg ville, eller den tanke jeg fik og det er i grunden lidt en tosset tanke, når jeg nu tænker over det.
Nå men tanken! Hvorfor ikke lave en 30 dages køkkenudfordring, ikke 30 dages udfordring på bloggen, men 30 dages udfordring i køkkenet, med den lille krølle at de 30 udfordringer ikke nødvendigvis skal falde dagligt, flere på en gang er helt fint – og hvis jeg nu finder det værd at publicere, så finder det vej til kanalen her.

Indtil videre har jeg:

1. Lavet Meyers citronmåne og twistet den lidt og forvandlet den til en æblekage – samt anvendt noget marcipan, hvis dato på indpakningen er overskredet (og der er forsat mere tilbage) – Opskrift følger når jeg får nosset mig sammen til at se billederne igennem.

2. lavet en surmælksmarinade og smidt østlige krydderier i, improvisation er godt – men for meget lime og ingefær overdøvede det hele, så tilbage til kogebogsbladring efter inspiration

3. Tomat-feta salat med en dressing af vineddike, sesamolie og citronskal (samt salt og peber) – der er potentiale til noget videreudvikling her.

4. Så forsøgte jeg mig med nogle ristede kikærter med kanel og muskatnød, efter en opskrift jeg fandt igennem bloglovin. Kort fortalt: Ingen succes. Men det er afprøvet.

Det var fire ting på de første tre dage og jeg har allerede flere ting i støbeskeen, så er det spændende om jeg gennemfører eller om jeg for Gud ved hvilken gang snubler – men jeg giver det en chance.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.