Hver sommer dukker det op: Kropssynet.
Uanset om det er memes med: “how to get a bikinibody – put on a bikini” eller om det er artikler om andelen af primært yngre menneskers utilfredshed med egen krop og ønsket om at lægge sig under kniven.
Måske er tingene blevet værre i dag, hvor vi nemt kan blive bombarderet med billeder via de sociale medier, og ikke som forholdsvis få år siden, kun igennem magasiner, musik og film.
Det er helt sikkert ikke lettere at være teenager i dag.
I forvejen er det ikke en fest at være teenager fordi hormonerne raser og kroppen undergår en forandring, og det er hverken sjovt at være hende der udvikler sig først eller hende der er sidst.
Jeg tilhørte første gruppe og jeg kan tydeligt huske det, især fordi jeg gerne ville blive i børnetøjsafdelingen som 14 årig, hvor andre sukkede over at de forsat måtte nøjes med selvsamme afdeling.
Tilbage til nutiden.
Det er foruroligende at usikkerheden over egen krop er så stor, at omkring en tredjedel af de unge kvinder overvejer at lægge sig under kniven.
Det er altså ikke et easy fix.
For hvad bliver det næste, når læberne ikke er fyldige nok?
– og nej, lykken er ikke en stor barm! og lige et par ekstra udråbstegn !!!
Selvom man ind imellem kan få den opfattelse, takket været de forskellige medier, realityshows og hvad der ellers er.
Det er enormt svært ikke at sammenligne sig med andre, eller finde fejl hos sig selv.
Faktisk er det utrolig nemt at finde fejl ved sig selv, uanset om man ligger rigtigt på BMI-skalaen eller ligger udenfor det grønne område.
Jeg kan nemt komme med en lang liste over ting ved mig selv jeg, som jeg ikke bryder mig om og den eksisterede også da jeg vejede 20-25kg mindre end jeg gør i dag.
Jeg læste her for nylig at ASOS har besluttet ikke at fjerne strækmærker og lignende “skavanker” i efterbehandlingen af billederne, hvilket jeg bifalder – hvis det da er rigtigt.
For hvis der er noget jeg har hørt kvinder sukke/bande over, da jeg trådte ind i et online forum som 22 årig, så var det strækmærker og det var både blandt teenagepiger, mine jævnaldrende og dem som var ældre.
Denne temmelig naturlige ting, ser langt om længe ud til at blive sat fri og ikke poleret væk på alle billeder.
Så selvom jeg har haft det fint med mine strækmærker hele vejen fra de første, som kom i 16-18 års alderen. Hvilket er der hvor 90% af mine dukkede op.
Så er jeg klar over at sådan har langt fra alle det, ellers ville det næppe være nødvendigt at lave det lille stunt som ASOS gør.
En ting jeg lige vil slå fast, for når der tales om at hylde kroppen, sker det gerne i et bias, hvor man hylder et givent BMI – og peger fingre af det BMI man finder i magasiner og modeverdenen.
Undskyld, men det er lige så sygt.
Usikkerhed over egen krop har ikke et dyt med vægt at gøre,og jeg vil på ingen måde være med til at dele kvinder op i, hvem der er rigtige og hvem der er forkerte.
Når vi som voksne kvinder omtaler os selv negativt, fortæller hvordan man skal klæde sig for at skjule de forkerte ting, så sender vi et billede ned ad om at der findes rigtige og forkerte kroppe – og disse modetips, ligger side om side med de kropspositive historier.
Tal lige om modsatrettede signaler.
– og så kan der laves lige så mange fine kampagner for statslige midler, hvis det hele kun er skåltaler, men ikke noget der bliver praktiseret.
Så skal vi ikke prøve at ændre på det?
