Der er de morgener hvor ens feed på Instagram er det samme syn, set fra forskellige steder i lille Dannevang.
Solopgange er et hit og absolut noget af det mest uoriginale man kan poste, men nøj hvor kan de være pæne.
Her til morgen var der ingen, hvilket med al sandsynlighed skyldes at det var lørdag morgen lidt over otte, hvor de færreste er ude af døren, med mindre de er på vej hjem og derfor alligevel ikke sanser ret meget.
Jeg var oppe, havde været oppe længe pga. en kat der dansede rundt i hovedet på mig, hvilket var lidt irriterende men dette syn ændrede mit morgenhumør og jeg måtte gribe kameraet og ikke telefonen som normalt.
Hvilket der blandt andet kom dette ud af:

Gid mandage ville starte sådan her, så ville ugen starte lige den my bedre.