Ekko ekko

Posted by Sacha in Mad, Uncategorized | Leave a comment

Ingen tvivl! Det er sommer, selvom de alt for grå skyer på himlen og de kraftige strømebukser på benene forsøger at sige noget andet, for på arbejde er der uhyggeligt stille.
Telefonerne bimler slet ikke som normalt og der er mussestille fra de forskellige kontorer på gangen, når jeg møder ind om morgenen, er der meget tyst og øde.
Der er faktisk lidt Palle alene i verden over det.

Så ja, selvom vejret er klassisk dansk gråt, så siger alt andet at det er ferietid, både her på stedet, men også blandt småbutikker rundt omkring, med deres ferieskilte hængende i vinduet.
I fredags da den god del af mine kollegaer stod den på feriekage/frugt/drikkelse, for noget skulle vi jo lave, nu hvor IT-afdelingen mente at et større arbejde på systemet, skulle starte et kvarter før fyraften og før ferie…
Kagen var kantinens islagkage og NOM! Nougat/chokoladeis som bund og sorbet af en art på toppen, sammen med frugt og frossen flødeskum. Hele herligheden hyggede sig oven på en makronbund.

Det var lige til at overkomme 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.