Min blog har været forsømt, meget endda – så meget at jeg har haft dårlig samvittighed.
I teorien burde jeg have masser af tid, for jeg er jo arbejdsløs og laver derfor ikke andet end “bare” at søge arbejde.
Hvilket i praktisk er en fuldtidsbeskæftigelse, hvor den kroniske dårlige samvittighed ånder en i nakken, præcis på samme måde, som når den studerende kæmper med sine studier og ikke mindst i perioder med større skriftlige opgaver.
Man kan have alle intentionerne om ikke at falder i joggingbuks, sweatshirt og fedtet hår fælden, men efter nogen tid er det som om at joggingbukserne hopper på helt af sig selv og computeren skuler ondt efter en, hvis den ikke har den fulde opmærksomhed.
Man sidder der og lader fingrene danse over tasteturet, hvor slet-knapperne er dem der motioneres mest. For ordene vælter oven i hinanden i dokumentet man arbejder med, formuleringerne minder mest af alt om uld i mund.
Jeg har så i dag haft samtale med a-kassen, første møde med systemet i denne omgang og lige som sidst er jeg tilsyneladende havnet mellem to stole.
Men samtalen var overraskende positiv, vi er altså ude i at det kræver et kryds i kalenderen, for positive oplevelser er ikke det jeg har haft flest af i forhold til arbejdsløshedssystemet.
Det er første gang hvor jeg 100% har følt at a-kassen er til for mig og det ikke er det omvendte.
Da jeg lagde røret på slog det mig: Hvorfor fa’en er jeg egentlig arbejdsløs, for når jeg taler med fremmede over eksempelvis telefonen, så begynder sælgeren at kravle frem.
Jeg ved jo godt at jeg kan en masse ting, som ikke mange med min korte erhvervserfaring kan. Jeg har fået uhyggelig mange skulderklap og roser, for jeg kan noget.
Men det er som om at det hele skvatter sammen, når jeg skal få det ned på papir i en ansøgning og for den sags skyld også på mit CV.
Fra at holde fanen højt, synker jeg sammen og bliver meget meget meget ydmyg, føler nærmest det er pral og noget jeg ikke kan tage æren for, når det skal skrives ned.
Kan vi se det problemet, det problem der gør at jeg har svært ved at blive indkaldt til samtaler? oh yeah!
