Jeg har efterhånden været en del af de sociale medier i 10 år og der er sket en stor udvikling, en udvikling der var i gang allerede inden jeg hoppede med på vognen.
Nogle har chattet og skrevet på online fora siden den spæde start, undertegnede måtte lige vente på at internet ikke længere kostede en mindre strandvejsvilla og optog telefonlinjen med modemmets pippen og dutten.
Siden mit første alias på et onlineforum i 2004, og min første blog i efteråret 2006 – sidstnævnte blev oprettet som en reaktion på at jeg kun kendte mandlige bloggere, som primært pludrede og gjorde sig kloge på politik.
Som eneste kvinde (der var åben om at blogge) hørte jeg en del negative kommentarer fra andre kvinder, om at jeg bloggede.
Dette varede indtil at modebloggerne indtog internettet, så blev det lidt mere socialt acceptabelt at rode rundt med HTML, billeder og navlepilleri.
Det var også omkring her at man begyndte at kunne se forskellige typer af brugere på de sociale medier.
Så indenfor de seneste 2-3 år lader det til at det hele er eksploderet, med alskens forskellige måder at kommunikerer og udstille sig selv på, for er det ikke det vi gør når vi sidder i vores joggingbukser og morgenhår og forsøger at vise andre vores pletfrie verden på nettet.
Det er også her at de mere uhøjtidelige personer, bliver tydelige i deres ageren – de er her som en modreaktion på alt det perfekte, nogle der lige prikker til tingene og som minder os almindeligt dødelige om at:
Hey! Joggingbukser, morgenhår og mælk med klumper i også opleves af andre.
Så da jeg faldt over en artikel om en Instagramprofil, der med kærlig hånd håndterer lidt for opstillede madbilleder, og med navnet you did not eat that, prikker den lidt til perfekthedsboblen.
– og jeg elsker det!
For det er de færreste der kan være en størrelse petite og indtage gode mængder af Doughnuts, Maccarons og store kvantum is uden at skulle motionerer en hulens masse for at holde vægten.
I så fald, så vil jeg gerne kende til disse tips og tricks 😉
