“… og du er inviteret!”
Sætningen stammer fra Live fra Bremen fra. fredag d. 17. september.
Sagt i en sketch omkring hitfænomenet Hansi Hintersceeeen, eller noget i den retning, det lyder i hvert fald som en spiritusprøve.
Hvor dælen vil jeg hen med det?
Jo, scorereplikker!
De der tåkrummende, pinlige af slagsen som man griner lidt af, men påstår at man Aaaaldrig kunne falde for selv (før der er røget 5…7… 12.. genstande indenbords).
Hvis vi nu, med (den slidte kliché) hånden på hjertet og liiige føler efter en gang, mon man så ikke vil kunne sige ja, jeg er hoppet i med begge ben efter et par (5… 7… 12) genstande og faldt for smilede af sådan en lille sød bemærkning?
Mener endda at have læst gentagne skriblerier, hvor man har undersøgt om det nu også kan passe, at sådanne bemærkninger ikke virker og svaret har været: Jo, flertallet falder for disse linjer, som man ikke rigtig vil være ved i ædru tilstand.
Mon ikke det kommer an på hvem afsenderen er?
Hvis vedkommende ligner en krydsning mellem Frankensteins monster, Quasimodo og Smart-ass Johnny-Brian (Undskyld hvis, du skulle være ham eller have hang til sådan en krydsning), så er der nok større sandsynlighed for at den falder til jorden end hvis han ligner en krydsning mellem McDreamy, Darcy og Brad Pitt (igen, det kunne ske at man ikke lige er til denne krydsning).
Anyways, jeg håber pointen er sivet ind – afsenderen er svaret og så kommer det nok også an på som tidligere skrevet, hvor mange små ølhunde* der svømmer rundt i blodet.
(De sidste to linjer siger vidst det hele, resten er fyld)
*Ølhund – ethanolmolekylet, kunne godt ligne sådan en lille pindehund og ethanol er det der populært kaldes alkohol, selvom enhver kemiker vil påstå at alkohol er en fælles betegnelse… og så en længere smøre for hvorfor.
Hvis du vil vide mere: Google er din ven – andre lever fint i uvidenhed.
