I går skulle vi have kylling og er der noget jeg bryder mig meget lidt om, så er det at rense en kylling.
Jeg kan simpelthen ikke have det, jeg vil langt hellere pudse en lammekølle og lugte af lanolin i flere timer efter, end jeg vil rense en kylling!
Det minder mig så meget om både biologitimerne i 1.G, hvor min biologilærer stod og viste mig hvordan et (svine)hjerte ser ud og jeg kun kiggede en gang imellem, jeg kunne simpelthen ikke røre det.
Eller da vi havde laboratorieøvelser i biologi på første år på uni, her stod mig og min makker med fluelarver ved den koldeste af forsøgstemperaturerne og larverne derfor ikke bevægede sig synderligt meget – jeg fik kuldegys over at kigge på dem, eller den anden forsøgsgang hvor vi kiggede på muslinger og skulle skære i dem med en skalpel.
Min underviser kom med denne kommentar efter at have overværet mig i lab:“Du skal nok ikke være biolog?!”
Jeg har læst på SDU og der har man fælles indgangsår og er ikke nødvendigvis inddelt på førsteårshold med folk der har planer om at læse samme fag som en.
Men det lykkedes mig at rense den kylling, er glad for den var delt i to på dette tidspunkt, så jeg kunne skrabe indmadsresterne ud med spidsen af en skrællekniv og kun minimalt pille ved det med fingrene og have denne svampede/boblende fornemmelse mellem mine fingerspidser – og jeg får kuldegysninger af blot at skrive det her.
Men fordi hel kylling smager godt og for at prikke til ubehaget, har jeg sagt ja til at lave kylling igen indenfor en af de nærmeste dage.
Det skal siges at jeg kan ordne det meste kød, så længe det ikke er indmad eller andet sjovt i samme kategori.
