Forsaget af undertegnede – altså ikke bogstavlig talt (You know what I mean).

Det er fotoforetningen i Rosengårdcentret, der har jeg med en uges mellemrum stået og beundret spejlreflekskameraerne i vinduet.

Nu er jeg tættere på målet, end jeg har været de seneste tre år, hvis jeg altså var dybt økonomisk uansvarlig, hvilket jeg ikke er.

Men nøj hvor jeg ser frem til den dag at jeg kan sige: “På beløbet, tak”.
For der er nu noget over det at tømme kontoen for +5000kr på en gang og på en enkelt ting (plus det nødvendige tilbehør).

For jeg har fået kuldegysninger og dårlig samvittighed hver eneste gang, hvad enten det var mit kørekort, min første computer, mit første (store) husleje indskud eller min anden computer.

Det er en sær fornemmelse, en blanding af stolthed og æv-hed over at den opsparing der var kæmpet med, med et bliver noget mindre.