Hvis der er noget der minder mig om barndommens sommerferier ved Venedig, så er det citronis, denne sorbetagtige koldefristelse, der lige snerper kort, men derefter er dejlig blød og sød, som læskende limonade.
Jeg har længe ville prøve det selv, men har været noget af en tøse-tøs og undladt at kaste mig ud i opgaven i blinde.

Så da jeg stødte på en opskrift i en af mine nyeste kogebøger, så var det ikke svært at overtale min mor, til at smide deres ismaskine i fryseren natten over, så den ville være klar til brug.

Citronis

En portion giver omkring 7,5 dl is før frysning.

• 2 citroner (ubehandlede)
• 250 g sukker
• 3 dl vand
• 20 g glucosesirup
• 2,5 dl sødmælk eller kaffefløde (den uden tilsat stivelse)

1. I en bøtte/skål vejes sukkeret af, start med det almindelige og vej derefter glucosesiruppen af oven i, og dæk det til i sukkerkornene, det gør det lettere at få det hele med når det skal bruges efterfølgende.
2. vaske citronerne godt og fjern det yderste af skrællen med et juliennejern/muskatnødrivejern/alm rivejern og læg det i en gryde.
3. Tilsæt sukkerblandingen fra før, samt vand og mælk/kaffefløde.
4. Kog blandingen op og lad det småkoge i 10 minutter, hold lige øje med blandingen, pga mælken.
5. Afkøl lagen og dette er meget vigtigt, ellers ender man med at mælkelagen skiller ved første dråbe citronsaft.
6. Pres citronerne og fjern eventuelle kerner.
7. Tilsæt citronsaften til lagen og skulle den alligevel skille, så fortvivl ikke – det kan reddes.
8. Lad det hele samle sig på køl.
9. Si nu citronskallen fra og giv om nødvendigt blandingen en tur med elpiskeren for at blande mælkefedtet med væsken.
10. Hæld blandingen i din ismaskine, eller i en god kuldeledende skål, er det sidste muligheden man har, skal der røres jævnligt, for at minimere de knasende iskrystaller.
    Har man den på maskine, følger man anvisningen på denne, hvad enten den kører isen færdig, eller den blot fryser den til softice.

Så er der kun en ting at gøre, nemlig at nyde isen – her blev den serveret med mangosorbet og små fingertykke spanskrør.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2