2007 var året hvor jeg prøvede at finde mig selv på skrift, på et medie som ikke var så pokkers udbredt (i Danmark) – slet ikke som det er i dag.
Der var på en eller anden måde mere plads til at lege, fordi der reelt kun var to typer af blogs: De politiske og så alle det andet.
Jeg forsøgte mig med fliger af det politiske, men at diskutere og debatterer på skrift er ikke mig, det er lidt som at slås med bind for øjnene.
Nej, mit område var livsstil, det er brede område som ind imellem kan have en snert af dagbog over sig – hvilket var og forsat er skældsordet man kyler efter mennesker skriver blogs.
Fordelen ved at lege med det her nye medie var netop mulighederne, man var alligevel et outcast når man ikke skrev stolpe op og ned om politik.
Som jeg husker det turde jeg lidt mere end i dag, muligvis hjulpet af et alias og semianonymitet – hvis sidstnævnte overhovedet er et ord, som ikke er opfundet af undertegnede.
2007 var året hvor jeg rundede et kvart århundrede og forsatte med at kaste mig ud i ting uden at overtænke og analyserer (næsten da).
Jeg fik piercet min næse, på en dag hvor det var godt varmt og jeg cyklede hjem fra pierceren. Hold op hvor gjorde det naller, min næse dunkede hele vejen hjem. Jeg har et grynet billede liggende som er taget kort efter stiften kom i – billedet nåede ikke collagen, men jeg smed det op på min daværende blog.
Det var også den sommer hvor jeg blev interviewet til Woman og fik lagt taget billeder med fuld krigsmaling lagt af Sara, det var en sjov oplevelse. Jeg havde aldrig haft så meget makeup på før, faktisk begyndte mit ansigt at klø. Men jeg lærte noget af både det at få lagt makeup, men også selve interviewet – desværre glemte jeg at hente teksten ud fra min gamle mail.
Artiklen kom i Woman nærmest et helt år senere.
Jeg forsøgte mig med lidt “se mine seneste køb” – som sagt det var en omgang fri leg.
Den gang yndede katten at være social ved at sove oven på skærmen, det var dengang med de go’e gamle billedrørsskærme.
I øvrigt, så havde jeg rent faktisk briller og gik med dem hele tiden – lige med undtagelse af fester, og når jeg tog selvportrætter.
