Det har undret mig længe, hvorfor er det lige at en ganske almindelig ting som bryster kan trække overskrifter i medierne?
Hvad enten det skyldes de findes på siden af nogle københavnske busser, luftes med klistermærker på brystvorterne (av for satan!) eller når de sidder på en KU’er.
Men det der undre endnu mere er portrætteringen og hvordan store bryster omtales, i film og serier er stor barm = en sexet karakter, hvis resten af kroppen er i den rigtige størrelse, men hvis kvinden med den store barm også har lidt ekstra polstring, så er stor barm = komisk indslag.
Spørger man undertøjsproducenterne, selvom de er blevet bedre til det igennem de senere år, så er stor skål-størrelse også ensbetydende med stor omkreds, for man kan nærmest umuligt være en 70, 60 eller 65 og så være indehaver af en skål med et bogstav et godt stykke inde i alfabetet.
Hvor vil jeg egentlig hen med det her?
Jo, jeg er en af de kvinder som er så uheldig at være udstyret med en stor barm, uanset om jeg ligger indenfor det rigtige BMI-tal eller om jeg ligger udenfor.
For hold nu op hvor har jeg modtaget mange syrlige eller spidse kommentarer igennem årene, for uden utallige oplevelser af at blive nedstirret, hvor øjenhøjde bliver tolket som noget der befinder sig ca. 30 cm længere syd på…
Nå ja, og så er kommentarer omkring at være fed/tyk noget jeg hørte for som teenager, mens min vægt var på den korrekte side i forhold til BMI
Især kommentarer omkring udskæringen på mine bluser er der faldet nogle stykker af, noget der blev trættende og gjorde at jeg følte at jeg ikke blev taget seriøst fordi der er – for at sige det lige ud:
En kavalergang der er synlig ved nærmest alle udskæringer, der ikke slutter til i halsen!
Hvilket betød at tørklæder begyndte at blive min gode ven og jeg har haft toppe under alt, toppe der er trukket op sådan at der kun er mikroskopisk udsyn til kavalergang.
En gang sidste forår, troede jeg mig sikker – havde sørget for ikke have bluser med almindelig udskæring med, kun nogle som umiddelbart skjulte min barm.
Hvorefter en kvinde kom smed en kommentar, som jeg heldigvis ikke husker ordret, men var noget i stil med: “I unge kvinder er da også så nedringede, prøv at tage hensyn til mændene”.
Jeg blev først temmelig paf, derefter temmelig vred og ked – tænk at blive kropsskammet og med mænd som undskyldning.
Ærlig talt, hvis mænd nedstirre en pga ens bryster, så er det ikke kvinden der er problemet, men mændene som er nogle idioter.
– og tro mig, jeg er ikke bange for at love fire røde striber på kinden eller en størrelse 38 plantet på tæerne af en, som ikke kan finde ud af passe egen biks.
Jeg har været temmelig træt af at skulle være en omvandrende undskyldning for at jeg har en bryststørrelse over gennemsnittet, så for et par uger siden – dengang lige inden sommeren slog til, da foretog jeg mig noget grænseoverskridende. Jeg købte nemlig en bikinioverdel, fordi der var en i min størrelse til en pris der fint matcher længden på den danske sommer.
Min første rigtige bikini der passer i omkring 9 år, næste skridt var at tage den på og gå rundt i den i mine forældres have, hvilket var temmelig grænseoverskridende.
Men det mest grænseoverskridende var da jeg var på stranden og i vandet iført min nye bikini, grænseoverskridende fordi store bryster på en kvinde der ikke er superslank bliver stemplet som: “Det tæller ikke”.
Så nu har jeg fået nok! Hvorfor skal jeg skamme mig over min krop, fordi den ikke lige passer ind i fitness og photoshopindustriens snævre ramme?
Ja, jeg vejer for meget, men at du peger fingre og fortæller at mine bryster ikke tæller fordi min BMI er over 25 er simpelthen fladpandet, at fortælle mig at mine bryster generer dig er decideret dumt og siger ærlig talt mere om dig, end det gør om mig.
Jeg er færdig med at skamme mig og rende rund med krummet ryg, for ikke at støde andre mennesker, fordi jeg har en større barm en gennemsnittet.
Så:
“Big boob don’t count if you are fat – but being a dick does?”
