At udfordre sig selv

Posted by Sacha in Bloggen, Mad | Leave a comment

Peppet havre
August har visse punkter ligheder med januar, begge er måneder man kan betragte som spritnye bøger med blanke sider, klar til at blive skrevet på.
Det er her man giver sig mulighed for at sætte streg over de forrige måneder, måske prøve noget nyt af.

Da August er måneden hvor et nyt skoleår begynder, en ny verden udfolder sig i form af uddannelses/studiestart og man møder frisk ind på jobbet (hvis man er så heldig at have et).
Det er også her man tager stilling til aktiviteter man skal gå til det kommende år, og ikke mindst det er her vægttabssæson part tre starter, fordi man opdager at man så lidt anderledes ud på feriebillederne end man selv gik og troede..

Så hvor vil jeg egentlig hen med denne pludren?
Jo, jeg har længe gerne ville udfordre mig selv i køkkenet på budgetmåden, nå op på de famøse 6 om dagen (og hvorfor hedder det 6 her, når andre Europæiske lande hedder 5?) og ikke mindst blive bedre til at udnytte de ting jeg enten allerede har i køkkenskabet og de ting jeg får læsset i køleskab og fryseren, for jeg er skyldig en god del madspild.

Hvorfor budgetmåden?
Tilbage i juni, da der var folkemøde på Bornholm zappede jeg en dag ved et tilfælde forbi en udsendelse omkring fødevarer, hvor en Price-bror, Ministeren og Bonderøven var en del af en art paneldebat omkring fødevarer. Her gik de to førstnævnte i økologisk selvsving på den selvfede måde og jeg endte med at tabe kæben og zappe videre, da Price-broderen mente at 500 kr på mad om dagen var rimeligt og naturligt leje!

Det lagde en kim i mit baghoved, da jeg blev temmelig provokeret af det, for:
500 kr er edderbroderme meget, gang det lige med 30 dage – jep! Meget stort beløb.

For hvor lavt et beløb kan man leve for, uden at der går havregrød og tørre rugbrødsmadder i den?
Det er den udfordring jeg forsøger at sætte for mig selv, hvilket først og fremmest kræver madplaner, som toppes op med intelligente indkøb der minimerer madspild og sjat-indkøb, sidstnævnte er en faktor der trækker beløbet der bruges på mad op.

kogebøger til inspiration
Når man nu kaster sig over sådan en budgetudfordring med madplan, så er det let at falde i klassikerfælden, med retter man kan på rygraden – hvilket der ikke er meget horisontudvidelse i.
Så når jeg nu har en god samling af kogebøger, så ville det være dumt ikke at udnytte det til at sammensætte en ugeplan.
Mandag skydes det for alvor i gang, så søndag er afsat til at få puslespillet til at gå op, er lidt spændt på hvad status siger om en månedstid.

For har jeg lært noget af det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.