Blue monday er mandagene over alle mandagene igennem året, hvis jeg har forstået de kloge hoveder ved Cardiff University korrekt.
Det er mandagen, hvor hovedparten af nytårsforsætterne opgives, og jeg havde egentlig lagt i kakkelovnen til et andet indlæg med udgangspunkt i blue monday, sådan et lidt mere optimistisk et af slagsen, men da klodsmajoren her i et forsøg på at snurre rundt på strømpesokker til “Don’t Stop Me Now”, ender med at hamre skulderen ind i døren og en hæl ind i bordbenet.
Så ville et jubeloptimistindlæg ikke være passende i dagens anledning, for jeg får med al sandsynlighed et blåt mærke ud af snurreforsøget.
Det kan man lære af at være for doven til at finde stepbræt og stepsko frem, eller blot huske at have et par knap så glatte sokker på.
Ind imellem må man grine af sig selv, især når man ved at risikoen for at snuble over egne ben er stor og sådan begyder uge 3 i det herrens år 2016
