Der er intet så frustrerende som en skriveblokade, vel at mærket en skriveblokade på noget vigtigt, så som skole/studieopgaver og så jobansøgninger.
Den der følelse af at al kreativiteten er sivet ud, som luften af en ballon og man derfor straffer sig selv – fordi man altid har hørt: “Pligter først, fornøjelser derefter”.
Lige nu forsøger jeg så at generere lidt kreativitet, ved at varme fingrene op på tastaturet og det gør det ikke bedre at jobmarkedet virker lige så frossent, som da jeg var nyuddannet i 2010 – har virkelig svært ved at forstå hvordan virksomhederne er blevet mere optimistiske på det seneste, når jobopslagene er færre end i foråret.
Jeg forsøger at holde fast i den positive feed-back jeg fik på et jobafslag (det er muligt, ikke nogen modsætning) og de tips og teknikker, som jeg har fået på et jobsøgningsforløb i løbet af den sidste månedstid.

De her ansøgninger og CV’er skriver (næsten) sig selv, når blot jeg har genfundet min kreative åre, og jeg ved den er der et sted.
For jeg vil gerne have skippet nogle fantastiske ansøgninger af sted, sådan nogle som gør at jeg bare må hives til samtale uanset om jeg “bare” har halvandet års erhvervserfaring – for jeg er super sej… og jeg vil frygtelig gerne kigge nærmere på ting i køkkenregionen og nogle LEGO-klodser.