Duatlon er i familie med Triatlon, hvor svømning er pillet ud.
Til gengæld løber man en hulens masse og okser af sted på en cykel for lige at nappe en lille løbetur til at runde af på.
Jeg tog sådan en amputeret version i går, for jeg tilbage et sted mellem 22 og 28km på cykel (2 ture ud og 2 hjem), samt 30 minutters løbe (plus 2 gange 5 minutters gang).
Inden de 30 minutters løb var jeg kun lige kommet ind af døren, efter en tur på omkring 7km på cykel, som var jævnt op ad bakke halvdelen af tiden.
Men løbe det skulle jeg, så jeg tog en supermand og hoppede i løbetøjet.
De første 5 minutters opvarmning i gang var ikke slem, til gengæld var de første 5 minutters løb ikke sjove, for jeg var komplet færdig, kunne ikke rigtigt komme ned i et passende løbetempo, kroppen ville op i samme gear som da jeg cyklende.
Så jeg prustede som et gammelt damplokomotiv og det var til trods for at jeg rent faktisk løb ned af bakke.
Men efter de der 5 minutter, så fandt kroppen sig selv og fik omstillet sig til et passende tempo og så var det en ren fryd at løbe, kan ikke rigtig beskrive følelsen i kroppen, så jeg blev overrasket da stemmen på podcastet fortalte mig at halvdelen af tiden var gået og igen da den meddelte at der var 1 minut igen.
Nu prøvede jeg for første gang at løbe aften og umiddelbart, så kunne jeg ikke mærke forskel i forhold til, når jeg løber om morgenen.
Hvilket er lidt fedt, for det giver mig lidt større frihed i forhold til hvornår jeg skal trække i skoene.
Men jeg tror nu at jeg trækker i skoene om morgenen, når jeg har mulighed for det – da det gør morgenkaffen temmelig overflødig.
