Må sige at jeg vist har fået leget med kameraet fredag-lørdag, der blev flittigt trykket på udløseren og det klassiske “klik” lød. De mange billeder betød at da også at der var lidt slettearbejde, da billederne nåede deres destination på computeren – og jeg er endnu ikke færdig.
Eksempelvis gik jeg en smule amok både i Legoland og i solnedgange, hvilket fik min bror til at joke med, om jeg nu også havde fået taget billede af: “X”, “Y” og “Z”.
Jeg startede mit knips amok allerede fredag, og som i al anden sport, så skal der opvarmning til… Så jeg lagde blidt ud lige efter arbejde, hvor “offeret” var en enkelt klump blomster.
Da jeg ramte mine forældres have noget senere gik jeg ellers på jagt, intet undgik min linse og højre pegefinger, som sad løst på udløseren. Det er ren fryd at kunne fange nuancerne i rovdyrenes pels, opnå dybde i billeder af vegetation og fange de små detaljer meget lettere end før.

PS. Forvent billedspam fra denne anden weekend i juli, for jeg har haft svært ved at begrænse mig.
2 Responses to +700 skud på mindre end 48 timer