Jeg har den seneste halvanden måned rendt rundt i et flyttehelvede.
– og siden jeg flyttede sidst, for seks år siden, så har jeg lykkelig glemt hvor meget jeg hader at putte mit liv i flyttekasser.
Så jeg har sagt ting, som jeg normalt ikke ville sige, så som:
- Jeg har alt for mange bøger (inklusiv tegneserier)
- Jeg har alt for meget LEGO
- Jeg har alt for meget tøj
- Jeg har alt for meget garn
- Jeg har alt for meget køkkengrej
Tøjdelen er nok den eneste jeg erkender at jeg har for meget af, blandt andet fandt jeg en t-shirtkjole som jeg ikke har kunne finde i tre år, og en masse enlige sokker, som lå og hyggede sig bagerst på allernederste hylde i klædeskabet, sammen med 12 år gamle jeans som jeg kunne passe da jeg vejede 20kg mindre for fem år siden. Nu ryger de ud – hellere købe nye, i samme størrelse en dag ude i fremtiden.
Men det er imponerende hvordan jeg har kunne blive ved med at pakke ting i flyttekasser, i starten havde jeg en idé om hvad de forskellige kasser rummer – det har jeg ikke længere. Det bliver et rent kinderæg at åbne papkasserne.
Noget siger mig, at jeg nok kommer til at rydde op med hård hånd, til den tid – for så har jeg kunne summe lidt over om jeg har savnet tingene eller ej.
Det mest pudsige ved denne flytning er, at der gik længere tid end først regnet med.
I sin tid regnede jeg med at det kun var for et enkelt år, og så var jeg tilbage på Sjælland…
Sådan skulle det så ikke gå.
Det er ikke fordi jeg ikke kan lide Odense, Odense er fantastisk – men jeg troede ikke at jeg ville blive hængende.
