Mandag aften stod den på DHL-stafet i Fælledparken, sådan en sød lille løbetur på 5km.
Altså, come on.. Sacha – kun 5km, den har du taget et par gange før, hvad kan overhovedet gå galt? Andet end at venstre fod brokker sig, som den ind imellem har for vane.
Det startede med at jeg ankom i mit almindelige tøj til teltet med firmalogoet og ufatteligt mange mennesker i samme sorte trøje, men jeg kunne absolut ikke se en eneste af dem fra min afdeling.
Så jeg fik det lidt skidt, for ikke nok med at overdrevet mange mennesker på alt for lidt plads, ikke er min livret.
Så følte jeg mig godt nok som Palle alene i verden, lige indtil en kollega dukkede op og vi kunne finde de andre.
Det viste sig at jeg havde meget kort tid til at klæde om, inden jeg skulle til startfeltet.
Så ved siden af et halvt buskads (hvor flere mandlige løbere også trådte af på naturens vegne) fik jeg klædt om, overdelen på bedste Mr Bean vis og bukseskiftet som var jeg superwoman.
I det jeg skal bevæge mig over til startområdet åbner himlen for sluserne, var ikke utilfreds med at jeg havde beholdt regnjakken på.
19.17 skiftede depechen over i mine hænder og grundet stemningen lagde jeg alt alt for hårdt ud og det var her mine 5000 meter overlevelse begyndte.
- Efter knap 500 m havde jeg okset så meget at jeg fik sidestik.
- Efter knap 1000 m havde jeg en metallisk smag i munden og brillerne blev pakket væk, da jeg alligevel ikke kunne se ud af dem for regnen på dem.
- Omkring 2000 m mærket valgte min iPod at løbe tør for strøm og jeg reddede mig dobbelt sidestik.
- Omkring 4000 m blev det dobbelte sidestik skiftet ud med et enkelt med trippel styrke og dybe vejrtrækninger blev umulige.
- Kvalmen kom også på besøg, så sammen med sidestikket, den knap så fantastiske vejrtrækning og metalsmagen i munden, så kunne jeg ikke klare duften af grillos og mad.
Jeg var på nippet til at stortude, men heldigvis vandt min stædighed og jeg forsatte med at løbe, så jeg var lettet da jeg langt om længe kunne give depechen videre til sidste mand.
At jeg så kom i mål 19.59 (plus nogle sekunder) var stort, i det jeg havde håbet på at ramme kl. 20.00, hvis jeg var heldig.
Så tiden 42 min plus nogle sekunder var bedre end jeg turde håbe på inden og langt bedre end frygtet – troede jeg var ude i mere end 50 min grundet min ikke videre fantastiske løbetur.
Men nu har jeg noget at arbejde på selv, for nu har jeg et mål der hedder 5km på mindre end 40 min.
PS. Det eneste der slet ikke lavede vrøvl var venstre fod.
PPS. Da ufatteligt mange mennesker skulle fra Fælledparken med bus, så valgte jeg at gå til Nørreport.. ja, jeg valgte at gå efter at have løbet 5km godt en time forinden.
