30 kan ikke være så slemt når jeg i de første 29 år har taget prisen for klodset adfærd, hvilket har resulteret i et par lægebesøg.
Først de almindelige klodsetheder:
- Skvatte ud af bussen, således at jeg lå krøllet sammen på perlestenene i indkørslen.
- Skvatte ned af trapperne i et af de store auditorier på uni.
- Tage til dans med nederdelen stoppet ned i strømpebukserne, for først at blive gjort opmærksom på det efter 20 minutter…
- Gå igennem Rosengårdcentret i ført en kjole hvis underkjole foretrak at sidde i nakken på mig, fremfor dække min popo.
- Samme trick lavede jeg efterfølgende i et S-tog (og så røg kjolen ud).
- Bruge trappen derhjemme som rutsjebane – mere end en gang…
Så til de hændelser der sendte mig forbi lægen:
- En hund jagtede fluer, da den rammer et bord hvor der står en kaktus i en trebenet potte – ja, kaktussen landede i hovedet på mig og jeg røg til vagtlægen.
- Et insektbid der fik min ene læbe til at hæve godt op – til vagtlægen med mig.
- En rutsjetur ned af en betontrappe, det betød et besøg hos lægen om mandagen, resultat: Et brækket haleben (Snaps er ondt!)
Med sådanne klodsetheder, så må jeg efterhånden have opbrugt min kvote af pinligheder…
At runde 30 kan ikke være slemt, set i det lys.
😉
