3-365 Bageren (og en lille bitte opskrift på pepparkakor)

Posted by Sacha in bagværk, LEGO365, Mad, Opskrift, småkager | Leave a comment

3-365 BagerenBageren er en travl mand, især i juletiden, hvor han dagligt leverer kager og brød til byens julemarked.
Men han har ikke mere travlt end at det er muligt at lokke opskriften på svenske pepparkakor ud af huen på ham.

Portionen giver til en god kagedåse plus lidt mere.
OBS: Dette dejen skal hvile i ca. et døgn.

  • 75 mL Sirup
  • 125 g sukker
  • 100 g smør
  • 75 mL piskefløde
  • ½ spsk stødt ingefær
  • ½ spsk stødt kanel
  • 1/4 spsk stødt nellike
  • 1/4 spsk stødt kardemomme
  • ½ spsk natron
  • 313 g hvedemel
  1. Hæld sirup, sukker og smør i en gryde, varm det op til det er smeltet, rør om nødvendigt rundt i massen.
  2. Tilsæt fløde og krydderier og rør godt rundt, tag evt. gryden fra varmen på dette tidspunkt (eller skru ned for varmen).
  3. Bland natron med lidt af melet og rør det i massen, herefter røres resten af melet i. Dejen vil nu blive tung at røre i, men sørg for at få melet rørt godt ud, da dejen forsat er varm, vil de færreste kunne ælte melet ind med hænderne.
  4. Hæld dejen i en skål eller dyb tallerken og dæk den med plastikfolie og sæt det i køleskabet i omkring et døgn.
  5. Næste dag tages dejen ud, gerne en 30-60 min. inden den skal rulles ud, så den er lidt mere medgørlig at arbejde med.
  6. Rul dejen ud og fin udstikkerne frem, alternativt, kan man skære firkantede kager ud.
  7. Bag kagerne på en plade midt i ovnen ved 200 gr i ca. 5 min., men hold øje med dem, da ovne og kager ikke er ens.
    TIP: Sæt æggeuret til 4 min. så burde du have tid til at kigge til kagerne og finde tag-grejet frem, før kagerne bliver sorte.

Jeg har længe været mystificeret over de svenske pepparkakor og det svarer stort set til en dansk brunkage, bare uden mandler.
Hverken LEGO-bageren eller jeg kan tage æren for opskriften, den tilfalder arla – din ven i nøden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.