Historikken

Jeg har blogget i en menneskealder, eller sådan føles det.
Men der er en ting, jeg ikke rigtigt har skrevet om, og det er tilværelsen som jobsøgende, det tiltrods at jeg blev færdiguddannet da finanskrisen kradsede dybt og det derfor var ualmindelig svært at komme ind på arbejdsmarkedet som nyuddannet.
Siden jeg blev færdiguddannet har jeg været igennem to projektansættelser, adskillige tilskudsjobs, været på diverse jobsøgningsforløb, hos både jobcentret og anden aktør.
Jeg har endda været der, hvor jeg måtte klare mig for min opsparing.

Nu er jeg her igen, efter endt projektansættelse i en stilling langt fra mit eget fagområde.
At være i sådan en ansættelse lærer en, hvad ens generelle faglige og personlige kompetencer er.
Samtidigt er det vigtigt at se på hvad man tager med fra sådan et job, så det ikke bare bliver fyld og tidsspilde på et CV.

Forberedelsesfasen
Allerede i slutningen af november tog jeg kontakt til A-kassen, for at høre om jeg havde optjent de famøse 1924 timer, noget der var vigtig for mig at vide, da min tidligere ansættelse bestod af 6 mdr. projektansættelse, en forlængelse på 3 mdr. og endelig en 1 årig projektansættelse som sidste forlængelse, og ingen af dem var 37 timer/ugen.
Ærlig talt, så tror jeg ikke at sagsbehandleren havde oplevet en kommende arbejdsløs, forberede sig på tiden efter endt projektansættelse.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

Lige før jul tog jeg igen kontakt til A-kassen, for at blive meldt til workshops inden jeg ramte systemet. Tænk nu, hvis de var blevet overtegnet inden årsskiftet!
Igen, blev sagsbehandleren vist overrasket over en der forsøgte at forberede sig på dagpengeland.
Men det lykkedes, og jeg fik tre workshops ind i kalenderen.

Genindtræden i dagpengeland
Da klokken skiftede til 00:00 1. januar 2018 da vidste jeg at nu var der ingen vej uden om, kontrakten var udløbet og der skulle udfyldes elektroniske blanketter hos både jobnet og A-kassen, sidstnævnte kunne jeg ikke rigtigt gøre noget ved før i dag, da der var udfordringer i systemet.
Men nu er alt udfyldt, og jeg har fået tilmeldt mig det jeg skal.
Det mest positive ved genindtræden i dagpengeland, er antallet af stillinger jeg har liggende i en fane i browseren, det er den længste liste jeg har haft i meget lang tid, så jeg er fortrøstningsfuld.

Nu kommer turen til opdatering af CV og ansøgningsskabeloner, forstået på den måde at jeg har et overordnet layout i begge dele, for at undgå at teksten laver sjove indrykninger, når jeg skriver CV og ansøgning til et job, at slås med sjove indrykninger er en ting jeg ikke orker at bruge energi på.

Hvorfor så denne lange smøre, hvor jeg dykker ned i noget enormt følsomt og privat.
Jo, nu har jeg prøvet turen før og ved hvor hårdt det til tider kan være, fordi du som jobsøgende uden job, er en klump ler (som kemiker kan jeg hurtigt finde frem til hvad sådan noget ler består af).

Nogle synes det er synd for dig
Andre tror du er en universalnøgle.
Du er uden identitet, da du ikke har et job.
du skal forklare dig selv rigtig mange gange.
Nogle er overbevidst om at du er doven.

Men du lærer også noget.
At strukturere din hverdag.
At holde dig opdateret på den krøllede lovgivning, for egen skyld.
Du kan få lov at definere hvem du er.
Du er en klump ler, men ikke en universalnøgle.
Du lærer at lukke ørerne.
Du kan lægge en masse planer, for livet er det der sker, når du har lagt andre planer.

Jeg har besluttet at tage ja-hatten på denne gang, sådan en ordentlig Yvonne-på-Mallorca-solhat
At ryste på hovedet af systemet, elektronikken kan drille og lovgivningen er en omgang kluddermor.
At jeg ikke er uduelig, bare fordi jeg ikke er i arbejde – lige nu, og det gælder også dig, som hellere ikke er i job, du er ikke uduelig, og du er ikke alene.

Jeg vil skrive lidt om mine oplevelser, for at fortælle andre at de ikke er alene i verden, selvom man godt kan få den følelse ind imellem.