Tilbage i 2008 lavede jeg en julekalender på min daværende blog, og det er virkelig tidskrævende at få stykket sådan en sammen, så jeg har stor respekt for de blogdamer derude som laver julekalenderkonkurrencer. For det kræver forberedelse og så er der udtrækning af vindere.
Sidstnævnte havde jeg ikke med, men det var alligevel et stort arbejde.
I år havde jeg overvejet det i forbindelse med min LEGO-udfordring, men det ville kræve dobbeltplanlægning, hvor jeg skulle tænke på flere temaer på en gang, så den idé droppede jeg igen.
Men da et julet billedet, er et julet billede og der er så pokkers meget julemusik, som man kun hører i max halvanden måned, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk: Post et billede og smæk et link til Youtube, så er det næsten som at åbne en julekalenderlåge.
Dagens billede, som faktisk er blevet til med en veninde i tankerne.
