Nu er Ho-ho-ho og skanky nissepigesæsonen skudt i gang, en sæson som stiller en det samme spørgsmål hver år.
Hvad ønsker du dig så i julegave?
Det er jo lidt sjovt når man tænker på ordet gave og jul i samme sætning, så kan det let ende som en prioriteret liste der mest af alt kunne minde om en bestillingsseddel.
Men når man har haft et ønske på en ønskeseddel samtlige jule og fødselsdage siden 2003, som ikke er blevet opfyldt.
Så begynder de små grå at komme på kreativt overarbejde, for hvordan får man udformet et ønske, så det fanges at dette her kunne jeg rigtig mega kodyl meget godt tænke mig!
Nu har du måske tænkt: Hvorfor køber du det så ikke selv?
Svaret lyder så: Det kan jeg ikke, desværre.
Det drejer sig nemlig om mit barskab som jeg fik julen 2002 og allerede efter et par måneder, ytrede jeg et ønske overfor skaberen af skabet (min far) at skabet godt kunne bruge en lille hylde samt spejl indeni skabet.

Og der er ikke rigtigt sket noget…
Så nu overvejer jeg hvordan jeg får budskabet ud at mit (pt. tomme) barskab godt kunne bruge denne indmad.
Så her er et ønske der meget vel kunne gå under kategorien: Bestillingsliste eller måske er det bare et meget meget stærkt ønske jeg har?