Et år i Coronaland – del 2

Posted by Sacha in Samfund | Leave a comment

De næste 6 måneder i Coronaland

6 måneder inde i Coronaland, var de danskere vendet til håndsprit, afstand, sociale bobler og møder på teams.
Selvom det kan være svært at huske på at unmute, når man sidder i møde.

Del 1 findes lige her

August

Ferie- ferie -ferie! Jeg gik på ferie, som alle skolebørnene trissede tilbage i skole – ikke noge dårlig idé.
Jeg indledte ydermere ferien med at hente vores spritnye bil, som så meget andet også var blevet en anelse forsinket pga. corona.

Den lille virus spændte ben for vore oprindelige ferieplaner: Bryllupsrejse til London i juni, når vi ikke kunne være kulturelle i London, så kunne vi være kulturelle i Danmark!

Vi har helt sikkert hevet gennemsnittet op, for museumsbesøg per dansker i 2020, da vi iaugust alene nåede forbi: Kongernes Jelling, Moesgård, Forsorgsmuseet, båden Helge, Frihedsmuseet, Gammel Estrup samt Brandts Klædefabrik.

Danmarks bedste is fås i øvrigt på Amager, og det er helt klart den omvej værd! Så er du turist i København, så find vej ud i Ismageriet, du vil ikke fortryde det!

September

September kom, og samtidigt begyndte den lille virus at sprede sig igen, og mange danskere blev endnu engang sendt hjem til hjemmekontoret – jeg selv inklusiv.

Oprindeligt skulle vi deltage i et internationalt LEGO-event i det sønderjyske.
Men som meget andet, var blevet aflyst pga. coronarestriktioner, et aflyst event skulle ikke afholde os fra at besøge denne del af landet, så vi tog til Ribe.

Oktober

Virussen spredte sig igen, med regionale nedlukninger, og mange sikkert på, hvornår igen lukkede ned, for tallene var på vej op igen, nye rekord for antallet af smittede blev sat i ultimo oktober, uvidende om at den rekord, ville blive slået flere gange inden årets udgang.
I det mindste viste naturen sig fra den pæneste side:

November

I november stjal mundbind billedet, og forsamlingsforbuddet blev igen sænket. Restriktioner for hvornår man kan købe alkohol blev indført – og den klassiske danske firmajulefrokost? Den blev aflyst.
Dog oplevede jeg i november noget, som jeg aldrig har oplevet før og næppe kommer til at opleve igen, nemlig at være i LEGOLAND, uden at stå i lange køer til forlystelserne. LEGOLAND havde forlænget deres åbningstider med et par weekender.

December

Nedlukning og håb, to ord der begge beskriver december 2020, for mange danskere.
Nedlukning, fordi landet blev lukket ned lige før jul, og første genåbning lød til at være 2. januar 2021. En genåbning som blev skudt til marts 2021 og nogle venter i ultimo marts forsat på at måtte genåbne.
I december fik vi ligeledes et glimt af håb, da EU godkendte den første vaccine, lige omkring jul. Under stor mediebevågenhed modtog de første danskere vaccinen, lige inden årets udgang.

Man skulle være godt tosset hvis man i et år, hvor uvisheden rådede pga. en lille bitte virus, påførte sig selv mere uvished…
… vi var godt tossede, for vi satte huset til salg, og om nissen flytter med, det vil kun tiden vise.

Januar

I januar forsatte håbet med at vokse, både i form af flere vacciner og faldende smittetal, men håbet svandt lidt igen. Nyheden om færre vacciner når danskerne, pludselig føltes tiden før corona som evigheder.

På trods af coronaforholdsregler, blev vores hus solgt en måned efter det blev sat til salg.
På sin vis godt at corona kunne distrahere en, for den måned føltes som evigheder.

Nå ja, og så blev der afprøvet en fastelavnsbolle eller tre i januar.

Februar

Tænk at det er et år siden at de første meldinger om corona i Europa kom frem. Det føles som en evighed siden, at man kunne gå ud, uden at tage bad i håndsprit,eller gå uden mundbind. Et år hvor mange mange danskere lærte ordet værnemidler at kender.

Februar var også måneden, hvor sneen væltede ned over landet, og blev liggende i små 14 dage, det gav en form for normalitet – især i nyhedsmedierne.

Det var også måneden hvor hushandlen faldt på plads, og stuen blev indtaget af 120 flyttekasser!

Købet blev fejret, og da vi ikke kunne komme ud at spise, måtte maden bringes hjem.

.

Marts 2021

Således nåede vi frem til marts igen, og butikker på gader og stræder fik lov at åbne igen, og reglerne for hvor mange der må være i butikkerne taler vi ikke om, tror end ikke de selv forstår dem, derinde på Christiansborg.
Vaccinehåbet led et knæk, da en af vaccinerne måtte sættes på pause, pga. mulige bivirkninger, hvilket betyder at datoen for færdigvaccination er rykket igen – nu til efter sommerferien.

Samtidigt er der snakken om en tredje bølge, og jeg tror ikke at der er mange der orker endnu en vals med coronaen, endnu en omgang restriktioner.
Lyset for enden af tunnelen er der et sted, men ind imellem føles den tunnel ekstrem lang.

I marts kom meldingen: Frisøerne åbner i April, og spisesteder i Maj – dog med nogle restriktioner.

-Måske der er håb forude?

Så det er helt legalt at forkæle sig selv, og hvorfor ikke gøre det med lidt mundgodt.
Mortens chokolade i Odense kan klart anbefales.

Et år i Coronaland – del 1

Posted by Sacha in Samfund | 1 Comment

Hvor godt husker du det år der er gået?
Hvor var du da nyheden om nedlukning tonede over skærmen?

Jeg har i to indlæg prøvet at grave frem for hukommelsen, hvordan jeg har oplevet et år med Corona.

Dag nul i Danmark

11. marts 2020 om aftenen tonede Statsministeren frem på tv’et, med en temmelig alvorlig mine på.
Covid-19 var ikke længere noget vi kun hørte om fra Kina, Italien og Østrig.
Den lille virus var nu også at finde i Danmark, og Statsministeren meddelte at landet blev lukket ned, nogle ting gældende fra den den efterfølgende dag, andre først fra mandag, og centrene fulgte efter en uge senere.

Pressemødet var ikke afsluttet, da panikken ramte danskerne – der blev hamstret toiletpapir i stor stil, og mange butikker rundt om i landet blev rippet for varer.

Vi befandt os i ukendt land, ikke siden den spanske syge har vi oplevet noget lignende.

Marts

surdej strømmede ind over landet i halen på Corona, sandsynligvis pga. den ekstra hjemmetid, nu hvor kalenderen blev ryddet.
Den ekstra hjemmetid betød for mig, at jeg (også) blev ramt af surdejsbølgen, og som en sidebemærkning er jeg oppe på surdej nummer 3 på et år. Først var der Ole, som kort tid efter blev erstattet af Fredag, og som et halvt år senere blev erstattet af Helge. De to sidste er opkaldt efter dagen de blev rørt sammen på.

April

Den koreanske Dalgonakaffe fyldte meget på de forskellige sociale medier, og jeg skulle selvfølgelig også prøve den, og omdøbte den hurtigt til Coronakaffe, fordi den kom til landet samme år som Corona, og da jeg er doven, fik jeg lavet den i en version der mindede om nescafés iskaffe på brev.

Maj

I maj kom bryllupsplanlægningen på sporet igen, efter at have været sat på pause siden den famøse dag i marts.
Men forsat planlægning i skyggen af corona.
En lørdag i maj, blev vi overrasket med en polterarbend i egen have, og vi blev blandt andet overrasket med heliumfyldte balloner.

Juni

Landet var blevet lukket op igen, og udover et lille bryllup, så var det største for mig i juni, at være tilbage på det rigtige kontor, sammen med mine kollegaer. Hvilket var stort, for jeg var kun lige startet i jobbet, da landet lukkede ned.

Juli

Juli føltes som en gennemsnitlig juli, et lille pusterum i pandemien, hvor mange holdt ferie , måske med lidt ekstra håndsprit end tidligere. For mit vedkommende blev juli brugt på arbejde, og vente utålmodigt på min (vores) nye bil.
Til brylluppet havde vi købt lidt ekstra alkohol til drinks, for at være på den sikre side, med det resultat at vi havde næsten det hele i overskud, så hver fredag i juli, blev det til en enkelt drink – måske man skulle genoptage den tradition?

Valentinsdag

Posted by Sacha in tankestreg | Tagged , | Leave a comment

Valentinsdag, dagen nogen ikke kan få nok af, og andre er ved at kaste op over.
Det er for amerikansk, for kommercielt, for meget?

For dig som ikke o-r-k-e-r mere!

Så har jeg været en tur i mit fotoarkiv, og fundet et par Valentinsbilleder frem til dig.

Take me to the candystore
Husk, Valentinsslik bliver nedsat om et par dage!
Happy Valentine to all you lovebirds..
Har du brug for et snappy comeback?

Hvis du ikke er til Valentinsdag, så snup en ekstra fastelavnsbolle, der kommer næppe nogen raslende børn forbi i år.

Her har I mig tilbage

Posted by Sacha in Bloggen, tankestreg | Leave a comment

Efter over et års fravær fra Bloggen, så er jeg tilbage.
2020 har været et mærkeligt år for de fleste mennesker, med et pennestrøg en dag først i marts, begyndt der at blive streget i langt de fleste kalendere.
Vi stod og stirrede ind i uvisheden, vi lærte nye ord som: Samfundssind, værnemidler, smittetryk.
De fleste af os med kontorjobs blev sendt hjem med pc’en under armen, hvorefter vi måtte prøve at indrette en kontorplads i hjemmet.

For mig betød den nye kontorplads i hjemmet, at min egen bærbare røg i skammekrogen, og den kom sjældent frem, for jeg orkede ikke at se på min bærbar når jeg havde fri.

Sommeren kom, og sommeren gik, pludselig var det efterår og jeg begyndte at få lyst til at støve bloggen af, jeg blev introduceret til Bloggers By Heart af en af mine odenseanske medbloggere/medinstagrammere.
Jeg lurede lidt på det, og mens jeg tyggede lidt på tingene, lukkede landet ned endnu engang, og i samme periode som landet lukkede ned, ændrede jeg lidt på hjemmekontorpladsen.

Jeg havde taget en beslutning, bloggen skulle genoplives.

Årsagen skal findes i min notesbog, for den var med et spækket med idéer, som jeg måtte have ned på skrift, og hvor Instagram ikke er det rette medie.
Da Bloggers By Heart afholdt fire dages Masterclass, måtte jeg med, og det endte med at jeg meldte mig ind i dette netværk.
Jeg skiftede kort og godt med motionsmedlemsskab ud med et blogmedlemsskab, for med den lille virus i blandt os, så ville der gå længe, inden jeg ville komme i motionsklubben igen.

Så her er jeg nu, en måned inde i år 2021 og genopliver min blog.

Jeg har, synes jeg selv, en masse spændende ting på programmet for mine forskellige sociale medier, og jeg håber at du vil kigge med her i 2021.


Når man ikke er en størrelse 36

Posted by Sacha in Bryllup, kvinde | Leave a comment

Det burde være ren candyfloss

Indenfor den første halvanden uge i forlovelsen, hvor alt burde være ren lyserød candyfloss og basunengle i den syvende himmel, da nåede jeg at tude et par gange over egen krop, tude over modeller i brudekjoler på brudebutikkers hjemmesider samt over tude over brude/brudekjoler på Instagram.

Frustrationerne

Det blev ikke bedre af, at læse på brudekjolebutikkernes sider eller diverse guides, at kjolen skal findes 12-8 måneder før og 5 måneder før er absolut allersidste mulighed. Det gjorde ikke sagen bedre.

For jeg var jo netop begyndt hos FitnessWorld, og havde planer om at gå ned i vægt, men med en kjole der skal anskaffes så lang tid i forvejen, så ville jeg ikke have en chance for at komme ned i vægt, for enten skulle jeg anskaffe en kjole i nuværende størrelse eller anskaffe en i 1-2 størrelser mindre. Begge dele er som at spille i lotteriet.

Så kunne jeg lige tude lidt over mig selv igen, og få det dårligt over at jeg både er kortere og bredere end modellerne i brudekjolerne, end hovedparten af brudene på Instagram.
Det var nået dertil at jeg havde fået forbud mod at kigge på brudekjoler en time før sengetid, fordi jeg ikke kunne sove grundet tankemylder.

Så fik jeg idéen at søge på #plussizebride for det må være min kategori, eller det er det tilsyneladende når jeg kigger på måleskemaer på diverse webshops (for almindeligt tøj), for det måtte kunne give mig et boost, men nej. Kunne hellere ikke her identificerer mig med disse kvinder, ej hellere #curvybride fungerer for mig.

“Plussize”

Hvis jeg var ikke allerede var i tvivl om hvad der kunne klæde mig, og hvilke modeller der findes for kvinder i ”plussize”-kategorien, så er det ikke blevet bedre efter søgninger på disse hashtags.

– og tvivlen bliver slet ikke mindre, når det drejer sig søgning på kjoler på websiderne for danske brudekjolebutikker, måske lige med udtagelse af Lilly, hvis måleskema til gengæld ikke er en fest hvis man er til den meget slanke side.
For falder man i kategorien plussize (dvs 44+), så minder snittet på kjolerne meget om hinanden, som om at plussize er en figurtype, og det er gerne smal over brystet og stor over hoften (aka de store siddemuskler). Som om størrelseskategorien ikke gav mig hovedpine nok, så er der også min højde – jeg er simpelthen underhøj, så uanset hvad jeg ender med (næsten) ville skulle lægges en halvkilometer op (eller der omkring), førend den passer i længden.
Nå ja, og den oplægning vil give en meromkostning på X kroner, noget jeg på ingen måde har kunne google mig til.

I øvrigt er det to måneder siden forlovelsen, og jeg mærker presset stige på at finde en kjole. Så nu har jeg meldt mig til “workshop” hos Panayotis, for nu kan jeg vist ikke udskyde det med kjolekig ret meget længere (hvis jeg skal rette mig efter alle de gode råd..)

Hjælp, jeg skal giftes!

Posted by Sacha in Bryllup | 2 Comments
Forlovelsesring af LEGO og to glas champagne

Pandoras æske

Hvem har ikke hørt om forlovelseshistorier, både de über romantiske, de kluntede, og de yderst praktiske.

Men ingen taler om Pandoras æske, for det føles lidt som at åbne Pandoras æske.
For der er ikke så få ting, som man skal have styr på og hvis der er noget man ikke skal, så er det at google bryllups to-do lister, for i følge sådanne lister, er man allerede efter tidsplanen, nærmest uanset datoen, eks. kjole, (fest)lokaler, vielsen, ringe, fotograf, frisøren, transport og budget.

Jeg nåede igennem forskellige lister, nogle ekstremt amerikanske, nogle på dansk der kunne vække den indre Bridezilla hos mange (listen fik mig til at græde af grin), og så fandt jeg endelig to overskuelige lister, hvor af den ene blev printet ud og sat ind den (lyserøde) nyindkøbte A4-notesbog.
Listen der passede til mit naturvidenskabelige sind kan findes hos Lilly, der er en pdf – lige til at printe ud.
Notesbogen er jeg glad for, for selvom vi kan pinne lige så tosset på Pinterest, så er der intet som en notesbog til at holde styr på idéer, tossede indfald og deadlines.
Huskelisten er printet ud, og sidder på de første to sider i bogen, så det er muligt at vinge et punkt af – det er så dejligt overskueligt.

Når to praktiske grise skal giftes

Nu er vi to med en teknisk/naturvidenskabelig baggrund her i huset, så frieriet var kun et par timer gammelt, da vi åbnede for Pandoras æske.
– og inden for den første uge, var der både bestilt forlovelsesring (den fortjener sit helt eget indlæg!!), postet på de sociale medier (facebook glødede!) og fået tid og sted på plads.
Sidstnævnte måtte vi handle hurtigt på, da den nye ferielov ville spænde ben for os.
Så grundet ferieloven, finder vielsen sted under et år efter forlovelsen – helt efter alle traditionernes og kunstens regler.
Men når man nu får rammerne (kirke + lokaler) på plads indenfor den første uge, og man føler at man har kastet sig ud hvor man ikke kan bunde, fordi alt virker ekstremt overvældende og uoverskueligt.
Så sker det at undertegnede fik forbud om at tale om bryllup 1 time før sengetid. Stressede muligvis en anelse over det.

Forbuddet hjalp..

Building up a bridezilla?

Det håber jeg nu ikke sker, men jeg smider nu alligevel en bryllupskategori på. Hvis jeg nu skulle skrive flere bryllupsrelaterede posts (hvilket vil ske med 98% sandsynlighed), for der er flere ting jeg har undret mig over, efter at være trådt ind i denne verden eller fase om man vil.
Det drejer sig eksempelvis brugen af ordene: Bryllup, brud, vielse og man kan i sit baghovede høre et: *Katjiing*.

Det evig tomme klædeskab

Posted by Sacha in Fashionabelt, tankestreg | Leave a comment

Jamen… Jeg har jo intet tøj at tage på, hvem har ikke sagt/tænkt dette – mindst éen gang!?
Måske ikke mandag morgenklokken 05:57, nok nærmere fredag eftermiddag i H&M, hvor et stykke tøj har fanget ens blik og man prøver at overbevise sig selv, at man desperat mangler lige præcis det stykke tøj.

Klædeskabets indholdSelvom at jeg har haft så meget tøj, at jeg har kunnet nøjes med at vaske tøj en gang om måneden (af tre vaske i en industrimaskine) så har jeg lidt for tit tænkt tanken, at jeg ikke havde noget tøj.
Jeg har kunnet bilde mig selv ind, at jeg manglede tøj halvvejs i måneden, fordi halvdelen lå i vasketøjsposen.

fyldt skuffe med t-shirts
I starten af januar, efter at have fået vasket i bund.
Tog jeg den beslutning at lave en optælling af min samling af tøj, hvilket blev noget af en øjenåbner – mildt sagt!
For man kan ikke påstå at 30 par trusser og 20-25 t-shirts/ærmeløse skriger: “Mangler tøj! NU!”
– og antallet af strømper/strømpebukser, som jeg var overbevist om, var noget jeg desperat manglede, det taler vi ikke om!

skuffe med sokkerSå frem for at planlægge køb af nyt, af det jeg troede jeg desperat manglede, gik jeg i gang med at rydde ud i samlingen.
I første omgang røg der ikke meget ud, for jeg har det svært med at smide brugbart tøj ud.
Men efterfølgende er der dukket mere tøj frem fra gemmerne, hvor jeg har kigget på tingene, med Marie Kondos ord hviskende i baghovedet.
Selv mit studentertøj fra det herrens år 2002 (!) er røget ud af skabet, og ned i en pose til H&M (samme sted, hvor jeg købte det i sin tid).

Så måske 2019 er året hvor jeg endelig får begyndt på: ”hvis et styks nyt tøj skal ind, skal et tilsvarende ud”, og til en start skal der mere end et styks ud, for hvert nyt stykke tøj.
Denne noget for noget tanke i forhold til klædeskabet, har jeg haft i en hel del år, netop fordi jeg ikke bryder mig om, at smide brugbart tøj ud eller købe nyt, bare for at købe nyt.

Man plejer at sige, at hvis det ikke har været postet på nettet, så er det ikke sket.
Så, vi skriver marts, og intet nyt er kommet ind, altså undtagen af de sneakers, som erstatter et andet par sneakers.

 

2018 i billeder

Posted by Sacha in Bloggen, Foto, LEGO, mig, mig og lidt mere mig | Leave a comment

2018 har været et år til historiebøgerne, og det har det også været for mig personligt.
Jeg kunne beskrive året med mange ord, men da jeg sad og bladrede igennem mine mapper med billeder fra det forgangne år, sad jeg og smilede, hvilket gavn mig lysten til at dele nogle af højdepunkterne.

LEGOWorld København Februar 2018
En verdensrekord i LEGO blev sat til LEGOWorld
Vintervejr i Marts
Lydbøger fra e-reolen blev en ven på gå og løbeture i foråret og henover sommeren.
Klodsfest i Kalundborg i April
Solnedgang over Kreta i Juni
Sommeren der blev ved i Juli – sommer i Bogense
Skærbæk Fanweekend i September, og camping på bagsædet af en bil.
Den Gamle By i Århus i Oktober.
Fancy Fancy tre retters – december.

Life is what happens, when you are busy making other plans.

Posted by Sacha in Bloggen, Nuet, tankestreg | Leave a comment

Cliché?

Men det gør ikke udtrykket mindre sandt, eller rammende.

For det  tid siden jeg sidst var her forbi på kanalen, og aktiviteten på Instagram er også dalet gevaldigt.

Hvis nogen i sommers havde fortalt hvordan mit liv så ud i dag, så havde jeg rystet på hovedet af dem.
Jeg var dengang i den yderst stegende hede juli, ved at lægge planer for mine platforme.
Hvilke billeder der skulle skydes, og hvilke indlæg der skulle skrives.
Jeg regnede med at den praktik og mit motionshalløj fint kunne kombineres med lidt blogging/fotografering i weekenderne.
Praktikken blev til en projektansættelse, arbejdstiden gik fra 30 til 37 timer.

Nå ja, og så til overskriften…
Jeg planlagde det ikke, det skete ligesom bare, at jeg’et fik følgeskab af et vi, et os.
Så ikke nok med at jeg skulle jonglere med et job, så fik det på samme tid følgeskab af et os i fritiden.

Så med et røg planerne om at kunne jonglere med job, motion, blogging/foto i papirkurven, for pludselig var der andre ting i weekenderne, som krævede min tilstedeværelse.

I dag er det Singles Day, som åbenbart er det nye sorte på disse breddegrader shoppingmæssigt, og det er virkelig slået stort op.

For er det virkelig nødvendigt med sådan en dag, for jeg troede dagene efter Valentins Day var Single Days, for det er der meget af Valentinshalløjet bliver sat ned i pris.

Spøg til side.

I disse dage står jeg lidt på kanten af singletilværelsen, da kæresten holder (længe planlagt) ferie i Langbortistan, så der er masser af mig-tid i disse dage, hvilket vil sige at jeg igen har hele weekenden til min rådighed.
Men når sådan får en masse tid foræret, så er det svært at administrere tiden.
For hvad skal man bruge tiden på?

Skulle man fotografere? Blogge? Rydde op i de der flyttekasser der har stået gemt væk i over et år?
Eller skulle man slappe fuldkommen af?

Sidstnævnte vandt…

 

 

Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus! (Del 10)

Posted by Sacha in Træning | Leave a comment

9. juli 2018 (dag 51)

Gæt hvem der hoppede på vægten igen? Jep, fæhovedet her.
Tog endnu en morgen med løbetræning og igen 2*1,5min løb/gang og 2*3min løb/gang og takket været mit garmin ur og app, så kan jeg følge med i hvor langt jeg tid jeg er om at bevæge mig en km, og i dag var mit hurtigste – hvilket også er den retning det burde gå, nu hvor jeg løber i længere tid af gangen. En fantastisk måde at presse mig selv lige den my mere, især når jeg løber til en lydbog og ikke musik.

Når man læser disse her bidder, kunne man måske tænke at jeg bare er sur, negativ og alt er træls.
Men jeg hader det fokus der er på ændring af vaner, livsstil og vægttab i damebladene, for her er det kun lyserød candy floss, med et surt førbillede og et jubelglad efterbillede, men aldrig (?! farligt ord at bruge) noget om vejen fra A til B, eller udfordringerne undervejs.
Hvilket muligvis kan være en af årsagerne til at folk i kommentartråde på Facebook omkring vægt, gladeligt smider om sig med “Luk munden og let røven” og andet i den dur, som om at man med den metode bliver jublende glad og får det perfekte (fotoshoppede) udseende som man ser i magasinerne.
Når vi hylder vægttabet, lukker vi øjnene for at kun en lille andel beholder denne lavere vægt og jeg synes det interessante er er: Hvorfor tager majoriteten på igen, og hvorfor holder kun fåtallet vægten nede.
Der må være forskere der piller i det emne og anskuerne fra alle leder og kanter.
Min egen lommefilosofi er at vi har så stor fokus på selve vægttabet og hvordan man kommer hurtigst muligt i mål, at vi glemmer at få os selv med, at vi i dette kapløb går fra en slags dårlige vaner til nye dårlige vaner.

Jeg har her i weekenden fået nye madvarer på “programmet”, dvs. langsomt fået introduceret noget andet, og for mig er det svært nu at skal vende mig til at indtage mere energi på løbedage.
Men jeg har fået rugbrød på programmet og sild, rart med noget “fast food”, jeg ved godt hvad aftensmaden tirsdag kommer til at stå på.

Dagens skridt: 13.205/ 8,5km