Valentinsdag

Posted by Sacha in tankestreg | Tagged , | Leave a comment

Valentinsdag, dagen nogen ikke kan få nok af, og andre er ved at kaste op over.
Det er for amerikansk, for kommercielt, for meget?

For dig som ikke o-r-k-e-r mere!

Så har jeg været en tur i mit fotoarkiv, og fundet et par Valentinsbilleder frem til dig.

Take me to the candystore
Husk, Valentinsslik bliver nedsat om et par dage!
Happy Valentine to all you lovebirds..
Har du brug for et snappy comeback?

Hvis du ikke er til Valentinsdag, så snup en ekstra fastelavnsbolle, der kommer næppe nogen raslende børn forbi i år.

Her har I mig tilbage

Posted by Sacha in Bloggen, tankestreg | Leave a comment

Efter over et års fravær fra Bloggen, så er jeg tilbage.
2020 har været et mærkeligt år for de fleste mennesker, med et pennestrøg en dag først i marts, begyndt der at blive streget i langt de fleste kalendere.
Vi stod og stirrede ind i uvisheden, vi lærte nye ord som: Samfundssind, værnemidler, smittetryk.
De fleste af os med kontorjobs blev sendt hjem med pc’en under armen, hvorefter vi måtte prøve at indrette en kontorplads i hjemmet.

For mig betød den nye kontorplads i hjemmet, at min egen bærbare røg i skammekrogen, og den kom sjældent frem, for jeg orkede ikke at se på min bærbar når jeg havde fri.

Sommeren kom, og sommeren gik, pludselig var det efterår og jeg begyndte at få lyst til at støve bloggen af, jeg blev introduceret til Bloggers By Heart af en af mine odenseanske medbloggere/medinstagrammere.
Jeg lurede lidt på det, og mens jeg tyggede lidt på tingene, lukkede landet ned endnu engang, og i samme periode som landet lukkede ned, ændrede jeg lidt på hjemmekontorpladsen.

Jeg havde taget en beslutning, bloggen skulle genoplives.

Årsagen skal findes i min notesbog, for den var med et spækket med idéer, som jeg måtte have ned på skrift, og hvor Instagram ikke er det rette medie.
Da Bloggers By Heart afholdt fire dages Masterclass, måtte jeg med, og det endte med at jeg meldte mig ind i dette netværk.
Jeg skiftede kort og godt med motionsmedlemsskab ud med et blogmedlemsskab, for med den lille virus i blandt os, så ville der gå længe, inden jeg ville komme i motionsklubben igen.

Så her er jeg nu, en måned inde i år 2021 og genopliver min blog.

Jeg har, synes jeg selv, en masse spændende ting på programmet for mine forskellige sociale medier, og jeg håber at du vil kigge med her i 2021.


Når man ikke er en størrelse 36

Posted by Sacha in Bryllup, kvinde | Leave a comment

Det burde være ren candyfloss

Indenfor den første halvanden uge i forlovelsen, hvor alt burde være ren lyserød candyfloss og basunengle i den syvende himmel, da nåede jeg at tude et par gange over egen krop, tude over modeller i brudekjoler på brudebutikkers hjemmesider samt over tude over brude/brudekjoler på Instagram.

Frustrationerne

Det blev ikke bedre af, at læse på brudekjolebutikkernes sider eller diverse guides, at kjolen skal findes 12-8 måneder før og 5 måneder før er absolut allersidste mulighed. Det gjorde ikke sagen bedre.

For jeg var jo netop begyndt hos FitnessWorld, og havde planer om at gå ned i vægt, men med en kjole der skal anskaffes så lang tid i forvejen, så ville jeg ikke have en chance for at komme ned i vægt, for enten skulle jeg anskaffe en kjole i nuværende størrelse eller anskaffe en i 1-2 størrelser mindre. Begge dele er som at spille i lotteriet.

Så kunne jeg lige tude lidt over mig selv igen, og få det dårligt over at jeg både er kortere og bredere end modellerne i brudekjolerne, end hovedparten af brudene på Instagram.
Det var nået dertil at jeg havde fået forbud mod at kigge på brudekjoler en time før sengetid, fordi jeg ikke kunne sove grundet tankemylder.

Så fik jeg idéen at søge på #plussizebride for det må være min kategori, eller det er det tilsyneladende når jeg kigger på måleskemaer på diverse webshops (for almindeligt tøj), for det måtte kunne give mig et boost, men nej. Kunne hellere ikke her identificerer mig med disse kvinder, ej hellere #curvybride fungerer for mig.

“Plussize”

Hvis jeg var ikke allerede var i tvivl om hvad der kunne klæde mig, og hvilke modeller der findes for kvinder i ”plussize”-kategorien, så er det ikke blevet bedre efter søgninger på disse hashtags.

– og tvivlen bliver slet ikke mindre, når det drejer sig søgning på kjoler på websiderne for danske brudekjolebutikker, måske lige med udtagelse af Lilly, hvis måleskema til gengæld ikke er en fest hvis man er til den meget slanke side.
For falder man i kategorien plussize (dvs 44+), så minder snittet på kjolerne meget om hinanden, som om at plussize er en figurtype, og det er gerne smal over brystet og stor over hoften (aka de store siddemuskler). Som om størrelseskategorien ikke gav mig hovedpine nok, så er der også min højde – jeg er simpelthen underhøj, så uanset hvad jeg ender med (næsten) ville skulle lægges en halvkilometer op (eller der omkring), førend den passer i længden.
Nå ja, og den oplægning vil give en meromkostning på X kroner, noget jeg på ingen måde har kunne google mig til.

I øvrigt er det to måneder siden forlovelsen, og jeg mærker presset stige på at finde en kjole. Så nu har jeg meldt mig til “workshop” hos Panayotis, for nu kan jeg vist ikke udskyde det med kjolekig ret meget længere (hvis jeg skal rette mig efter alle de gode råd..)

Hjælp, jeg skal giftes!

Posted by Sacha in Bryllup | 2 Comments
Forlovelsesring af LEGO og to glas champagne

Pandoras æske

Hvem har ikke hørt om forlovelseshistorier, både de über romantiske, de kluntede, og de yderst praktiske.

Men ingen taler om Pandoras æske, for det føles lidt som at åbne Pandoras æske.
For der er ikke så få ting, som man skal have styr på og hvis der er noget man ikke skal, så er det at google bryllups to-do lister, for i følge sådanne lister, er man allerede efter tidsplanen, nærmest uanset datoen, eks. kjole, (fest)lokaler, vielsen, ringe, fotograf, frisøren, transport og budget.

Jeg nåede igennem forskellige lister, nogle ekstremt amerikanske, nogle på dansk der kunne vække den indre Bridezilla hos mange (listen fik mig til at græde af grin), og så fandt jeg endelig to overskuelige lister, hvor af den ene blev printet ud og sat ind den (lyserøde) nyindkøbte A4-notesbog.
Listen der passede til mit naturvidenskabelige sind kan findes hos Lilly, der er en pdf – lige til at printe ud.
Notesbogen er jeg glad for, for selvom vi kan pinne lige så tosset på Pinterest, så er der intet som en notesbog til at holde styr på idéer, tossede indfald og deadlines.
Huskelisten er printet ud, og sidder på de første to sider i bogen, så det er muligt at vinge et punkt af – det er så dejligt overskueligt.

Når to praktiske grise skal giftes

Nu er vi to med en teknisk/naturvidenskabelig baggrund her i huset, så frieriet var kun et par timer gammelt, da vi åbnede for Pandoras æske.
– og inden for den første uge, var der både bestilt forlovelsesring (den fortjener sit helt eget indlæg!!), postet på de sociale medier (facebook glødede!) og fået tid og sted på plads.
Sidstnævnte måtte vi handle hurtigt på, da den nye ferielov ville spænde ben for os.
Så grundet ferieloven, finder vielsen sted under et år efter forlovelsen – helt efter alle traditionernes og kunstens regler.
Men når man nu får rammerne (kirke + lokaler) på plads indenfor den første uge, og man føler at man har kastet sig ud hvor man ikke kan bunde, fordi alt virker ekstremt overvældende og uoverskueligt.
Så sker det at undertegnede fik forbud om at tale om bryllup 1 time før sengetid. Stressede muligvis en anelse over det.

Forbuddet hjalp..

Building up a bridezilla?

Det håber jeg nu ikke sker, men jeg smider nu alligevel en bryllupskategori på. Hvis jeg nu skulle skrive flere bryllupsrelaterede posts (hvilket vil ske med 98% sandsynlighed), for der er flere ting jeg har undret mig over, efter at være trådt ind i denne verden eller fase om man vil.
Det drejer sig eksempelvis brugen af ordene: Bryllup, brud, vielse og man kan i sit baghovede høre et: *Katjiing*.

Det evig tomme klædeskab

Posted by Sacha in Fashionabelt, tankestreg | Leave a comment

Jamen… Jeg har jo intet tøj at tage på, hvem har ikke sagt/tænkt dette – mindst éen gang!?
Måske ikke mandag morgenklokken 05:57, nok nærmere fredag eftermiddag i H&M, hvor et stykke tøj har fanget ens blik og man prøver at overbevise sig selv, at man desperat mangler lige præcis det stykke tøj.

Klædeskabets indholdSelvom at jeg har haft så meget tøj, at jeg har kunnet nøjes med at vaske tøj en gang om måneden (af tre vaske i en industrimaskine) så har jeg lidt for tit tænkt tanken, at jeg ikke havde noget tøj.
Jeg har kunnet bilde mig selv ind, at jeg manglede tøj halvvejs i måneden, fordi halvdelen lå i vasketøjsposen.

fyldt skuffe med t-shirts
I starten af januar, efter at have fået vasket i bund.
Tog jeg den beslutning at lave en optælling af min samling af tøj, hvilket blev noget af en øjenåbner – mildt sagt!
For man kan ikke påstå at 30 par trusser og 20-25 t-shirts/ærmeløse skriger: “Mangler tøj! NU!”
– og antallet af strømper/strømpebukser, som jeg var overbevist om, var noget jeg desperat manglede, det taler vi ikke om!

skuffe med sokkerSå frem for at planlægge køb af nyt, af det jeg troede jeg desperat manglede, gik jeg i gang med at rydde ud i samlingen.
I første omgang røg der ikke meget ud, for jeg har det svært med at smide brugbart tøj ud.
Men efterfølgende er der dukket mere tøj frem fra gemmerne, hvor jeg har kigget på tingene, med Marie Kondos ord hviskende i baghovedet.
Selv mit studentertøj fra det herrens år 2002 (!) er røget ud af skabet, og ned i en pose til H&M (samme sted, hvor jeg købte det i sin tid).

Så måske 2019 er året hvor jeg endelig får begyndt på: ”hvis et styks nyt tøj skal ind, skal et tilsvarende ud”, og til en start skal der mere end et styks ud, for hvert nyt stykke tøj.
Denne noget for noget tanke i forhold til klædeskabet, har jeg haft i en hel del år, netop fordi jeg ikke bryder mig om, at smide brugbart tøj ud eller købe nyt, bare for at købe nyt.

Man plejer at sige, at hvis det ikke har været postet på nettet, så er det ikke sket.
Så, vi skriver marts, og intet nyt er kommet ind, altså undtagen af de sneakers, som erstatter et andet par sneakers.

 

2018 i billeder

Posted by Sacha in Bloggen, Foto, LEGO, mig, mig og lidt mere mig | Leave a comment

2018 har været et år til historiebøgerne, og det har det også været for mig personligt.
Jeg kunne beskrive året med mange ord, men da jeg sad og bladrede igennem mine mapper med billeder fra det forgangne år, sad jeg og smilede, hvilket gavn mig lysten til at dele nogle af højdepunkterne.

LEGOWorld København Februar 2018
En verdensrekord i LEGO blev sat til LEGOWorld
Vintervejr i Marts
Lydbøger fra e-reolen blev en ven på gå og løbeture i foråret og henover sommeren.
Klodsfest i Kalundborg i April
Solnedgang over Kreta i Juni
Sommeren der blev ved i Juli – sommer i Bogense
Skærbæk Fanweekend i September, og camping på bagsædet af en bil.
Den Gamle By i Århus i Oktober.
Fancy Fancy tre retters – december.

Life is what happens, when you are busy making other plans.

Posted by Sacha in Bloggen, Nuet, tankestreg | Leave a comment

Cliché?

Men det gør ikke udtrykket mindre sandt, eller rammende.

For det  tid siden jeg sidst var her forbi på kanalen, og aktiviteten på Instagram er også dalet gevaldigt.

Hvis nogen i sommers havde fortalt hvordan mit liv så ud i dag, så havde jeg rystet på hovedet af dem.
Jeg var dengang i den yderst stegende hede juli, ved at lægge planer for mine platforme.
Hvilke billeder der skulle skydes, og hvilke indlæg der skulle skrives.
Jeg regnede med at den praktik og mit motionshalløj fint kunne kombineres med lidt blogging/fotografering i weekenderne.
Praktikken blev til en projektansættelse, arbejdstiden gik fra 30 til 37 timer.

Nå ja, og så til overskriften…
Jeg planlagde det ikke, det skete ligesom bare, at jeg’et fik følgeskab af et vi, et os.
Så ikke nok med at jeg skulle jonglere med et job, så fik det på samme tid følgeskab af et os i fritiden.

Så med et røg planerne om at kunne jonglere med job, motion, blogging/foto i papirkurven, for pludselig var der andre ting i weekenderne, som krævede min tilstedeværelse.

I dag er det Singles Day, som åbenbart er det nye sorte på disse breddegrader shoppingmæssigt, og det er virkelig slået stort op.

For er det virkelig nødvendigt med sådan en dag, for jeg troede dagene efter Valentins Day var Single Days, for det er der meget af Valentinshalløjet bliver sat ned i pris.

Spøg til side.

I disse dage står jeg lidt på kanten af singletilværelsen, da kæresten holder (længe planlagt) ferie i Langbortistan, så der er masser af mig-tid i disse dage, hvilket vil sige at jeg igen har hele weekenden til min rådighed.
Men når sådan får en masse tid foræret, så er det svært at administrere tiden.
For hvad skal man bruge tiden på?

Skulle man fotografere? Blogge? Rydde op i de der flyttekasser der har stået gemt væk i over et år?
Eller skulle man slappe fuldkommen af?

Sidstnævnte vandt…

 

 

Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus! (Del 10)

Posted by Sacha in Træning | Leave a comment

9. juli 2018 (dag 51)

Gæt hvem der hoppede på vægten igen? Jep, fæhovedet her.
Tog endnu en morgen med løbetræning og igen 2*1,5min løb/gang og 2*3min løb/gang og takket været mit garmin ur og app, så kan jeg følge med i hvor langt jeg tid jeg er om at bevæge mig en km, og i dag var mit hurtigste – hvilket også er den retning det burde gå, nu hvor jeg løber i længere tid af gangen. En fantastisk måde at presse mig selv lige den my mere, især når jeg løber til en lydbog og ikke musik.

Når man læser disse her bidder, kunne man måske tænke at jeg bare er sur, negativ og alt er træls.
Men jeg hader det fokus der er på ændring af vaner, livsstil og vægttab i damebladene, for her er det kun lyserød candy floss, med et surt førbillede og et jubelglad efterbillede, men aldrig (?! farligt ord at bruge) noget om vejen fra A til B, eller udfordringerne undervejs.
Hvilket muligvis kan være en af årsagerne til at folk i kommentartråde på Facebook omkring vægt, gladeligt smider om sig med “Luk munden og let røven” og andet i den dur, som om at man med den metode bliver jublende glad og får det perfekte (fotoshoppede) udseende som man ser i magasinerne.
Når vi hylder vægttabet, lukker vi øjnene for at kun en lille andel beholder denne lavere vægt og jeg synes det interessante er er: Hvorfor tager majoriteten på igen, og hvorfor holder kun fåtallet vægten nede.
Der må være forskere der piller i det emne og anskuerne fra alle leder og kanter.
Min egen lommefilosofi er at vi har så stor fokus på selve vægttabet og hvordan man kommer hurtigst muligt i mål, at vi glemmer at få os selv med, at vi i dette kapløb går fra en slags dårlige vaner til nye dårlige vaner.

Jeg har her i weekenden fået nye madvarer på “programmet”, dvs. langsomt fået introduceret noget andet, og for mig er det svært nu at skal vende mig til at indtage mere energi på løbedage.
Men jeg har fået rugbrød på programmet og sild, rart med noget “fast food”, jeg ved godt hvad aftensmaden tirsdag kommer til at stå på.

Dagens skridt: 13.205/ 8,5km

Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus! (Del 9)

Posted by Sacha in Træning | Leave a comment

Det ligger næsten to måneder tilbage, dengang hvor der var sommer for alle pengene.

Jeg skriver disse dagbøger for mig egen skyld, for at få tankerne ned på papir også selvom det næppe er lyserødt det jeg får skrevet ned, men det er sgu hårdt og jeg prøver at huske på de små sejre, uanset hvor små de er.

01. juli 2018 (dag 43) – første dag i andet halvår af 2018

Lørdagens frustrationer er væk!

Det er også dagen hvor jeg har løbet fjerde dag i mit løbeprogram, og jeg måtte lige hive mig selv op i nakkehårene og tog derfor bevidst løbetøjet på fra morgenstunden, så der var en undskyldning mindre.
Årsagen til at jeg skulle hive mig selv op i nakkehårene?
Der stod 90 sekunders løb i et stræk af fire omgange, 90 sekunder lyder måske ikke af meget for den erfarne, men for mig er det forsat noget af en mundfuld.
Jeg kom ud at løbe og belært af forleden dags tur, valgte jeg en noget fladere rute igennem et villakvarter.
– og det var hårdt da de sidste 90 sekunder skulle løbes, men fedt da det var overstået.
Nu begynder jeg at forstå hvorfor løbere løber på cykelstier eller veje, der er betydeligt færre skæve fliser man kan snuble over!

Vel hjemme har jeg guflet kirsebær, vi gentager: jeg har guflet kirsebær.
Det er lidt en sejr at jeg har lyst til frugt/bær og spiser det bare sådan, uden selskab af is, chokolade, kage eller lignende.

Varmen gør at jeg rent faktisk har lyst til frugt/bær og selvom der er “dårlige” ting ved at lægge vaner om henover sommeren, så er jeg overbevist om at de mange friske grøntsager og frugter/bær gør at jeg har lettere ved at huske dem i madlavningen, når vi når efteråret og vinteren.

5. juli 2018 (dag 47)
Wow! Jeg har ikke skrevet noget i et par dage, det må være et godt tegn.
Eller et tegn på at de nye vaner begynder at kravle sig ind under huden på mig.
Eller også er det fordi jeg har været lidt for fokuseret på mine løbedage, for jeg har i dag afsluttet dag 6 i programmet, dvs. afsluttet uge 2, dag 3 og nu er har jeg afsluttet den lette del, fra nu af bliver det hårdt, som i: allerede på lørdag hedder det allerede løb 3 minutter i et stræk – det er endnu en mental barriere der skal brydes.
Tilbage i Maj syntes jeg at 10.000 skridt lød af meget og at gå 8km vanvid.. nu er mit gennemsnitlige mål pr. uge 8km.

I de seneste par dage, der har jeg kigget i mine kogebøge og bagebøger, har en trang til at eksperimentere og især lege med kager, hvilket er lidt skidt når der kun er mig til at testspise det…
Har sendt lange blikke efter bagernes jordbærtærter, men jeg ved at jeg bliver skuffet det øjeblik jeg sætter tænderne i en, for kagecremen vil skuffe.

Selvom min vægt og mine mål ligger i det røde felt, så det at jeg spiser bedre end før gør at jeg har det bedre i mig selv, og jeg vil være forsigtig med alt det her med kropspositivitet, da det ord er en sprængfarlig bombe, et ord der skal behandles varsomt, så man ikke ender i et mindre uvejr.Det kan godt ske at det vil tage mig et helt år at nå i mål, men så tager det mig et år.
Jeg har bevidst valgt at vælge en løsning hvor jeg ikke er på egen hånd, men har en livline når det brænder på, en livline der husker mig på at få spist og få spist nok.
Det er vejedag i morgen og jeg er for første gang ikke nervøs for det.
Dagens skridt: 13.934/ 9,05km

6. juli 2018 (dag 48) Vejedag.
5,2kg lettere og 20,5 cm mindre, ikke dårligt!

Dagens skridt: 11.792/ 7,55km

7. juli 2018 (dag 49)

Jeg havde besluttet mig for at starte lørdag morgen med løbeprogrammets uge 3,dag 1 program.
Et program som betød at jeg først skulle varme op 5 minutter, så løbe 1,5 minut, gå 1,5 minut og…! Løbe 3 minutter og gå 3 minutter, disse fire elementer kunne jeg så lige gentage en gang mere, inden 5 minutters nedkøling.
Jeg ville lyve hvis jeg påstod at det var “piece of cake”, men hellere ikke så hårdt som frygtet, og her tænker jeg på at løbe 3 minutter i et stræk.
Jeg havde det fantastisk da det var overstået, ikke ment som: “yes! overstået!”, men som: “F**k det var fedt, jeg gjorde det”.
Herefter tog jeg et par timer med pokémon raids, hvilket også gav nogle gode meter i benene.
Og! Jeg fik styret min cravings efter Sushi med et frokosttilbud fra Bar Sushi – det er ikke sidste gang at jeg får Sushi derfra!
Jeg var hoppet under dynen og klar til at opdatere min garmin app med dagens skridt, da jeg var 100 skridt fra 15.000, hoppede jeg ud af sengen for at nå 15.000?
Ja… det gjorde jeg, var det tosset? I den grad.
Dagens skridt: 15.024/ 9,71km

8. juli 2018 ( dag 50)
Jeg gjorde noget jeg ved jeg ikke skulle, for jeg hoppede på vægten og den viste en stor difference siden fredag, og jeg følte at jeg havde spist godt lørdag.
Det er noget som kan trigge mig, fordi jeg frygter (fuld kommen irrationelt) at ende ud i et ukontrolleret vægttab, som i gymnasiet hvor stress var årsagen.
Det er dumt.
Så jeg spiste både burger, fritter og jordbærkage.
Jeg havde ikke dårlig samvittighed på ingen måde, for jeg har denne weekend fået styret alle cravings.

Dagens skridt: 13.205/ 8,5km

Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus! (Del 8)

Posted by Sacha in tankestreg, Træning | Leave a comment

Mandag den 25. juni 2018 (dag 37)

I dag er dagen hvor jeg åbner for app’en C25K, og begynder at løbetræne igen.
De mange kilometer jeg har gået har hjulpet en anelse, det var ikke helt så hårdt at starte på dag 1 i programmet, hvilket er lidt af en lettelse!
Det er rart at føle sig bare lidt på toppen til en start, så går der et par dage inden det bliver bare en anelse drøjt.
Så har jeg fundet ud af, at lydbog er langt bedre at lytte til end musik, for ved en lydbog finder chassé eller et hopsatrin ikke vej til mine fødder.
Dagens skridt: 20.781/13,34km, ja for løbe-tingen gav “kun” omkring 8000 skridt.

Det er svært at huske at spise lidt mere på dage, hvor der løbes, for det føles lidt forbudt når jeg ikke sådan rigtigt løber andet end 60 sekunder ad gangen.

Tirsdag den 26. juni 2018 (dag 38)

Note to self:

  • Husk nu for pokker at vægten kun er tilladt en gang om ugen…!
  • Få nok væske
  • Husk måltiderne

Det er hårdt arbejde at lægge vanerne om, det eneste positive der er at sige her, er at jeg pt. render rundt hjemme og skriver ansøgninger, hvilket kun er en fordel i forhold til fristelser i det daglige.

Plus jeg lige nu ligger i et vægtområde, hvor jeg har ligget stabilt af flere omgange, og kroppen er jo så snedig indrettet at den husker sådan noget.
Så det bliver spændende at se hvad vægt og målebånd siger torsdag.
Dagens skridt: 11.963/ 7,66km

Onsdag den 27. juli 2018 ( dag 39)

Lagde ud med løbetræningen, fordi flere taster på tastaturet valgte at de ikke længere behøvede at virke tirsdag aften, og med et møde på jobcentret over middag, ville det være det eneste tidspunkt at løbe på.
Dagens træning var lidt hårdere i det, kunne mærke mine lægmuskler og jeg vidste at med dagens program, ville jeg ikke nå helt så mange skridt, som andre dage.
På vejen fra samtalen på jobcentret, finder jeg selvfølgelig en skæv flise, heldigvis vred jeg ikke om på foden, nøjede med at træde skævt, hvilket jeg tog som et tegn på at jeg IKKE skulle ud og gå langt.

I morgen er det veje/måledag og det er åndssvagt, men jeg gruer virkelig for det.
Selvom det er hvad der sker, når man har en weekend hvor man ikke følger kostplanen stramt.

Dagens skridt: 11.894/ 7,94km

Torsdag den 28. juni (dag 40) – Vejedag!

I denne uge ligger vejedag en dag før end normalt, coach skal på Tinderbox og så passer jeg hellere end gerne ind.
Dagen startede med at jeg slukkede vækkeuret i søvne, hvilket er imponerende med tanke på at jeg normalt vågner første gang ved solopgang.
Det der fik mig i tøjet godt timer senere end vækkeurets ringen var en sjælden pokémon lige i nærheden… ja… en pokémon!
Men jeg kunne ikke jagte den med det samme, skulle lige lege med badevægt, målebånd og excel inden.
Vægten var “kun” gået 100 gram ned, og målebåndet var “kun” 1,5 cm mindre.
Men jeg skal huske på at jeg har valgt at leve og ikke betragte det som en kur, jeg er klar over at jeg gentager mig selv, men det her er så væsentligt!
Totalen siger -4,5kg og -18,5cm og det er i grunden ikke så ringe igen efter et forløb på 5 uger, især når jeg ligger forholdsvis højt i kalorier.

Det er også dagen hvor jeg er sat op i skridt, nu er det ikke længere nok at gå 10.000, nope! Der skal tilbagelægges 11.000 skridt og jeg skal lige holde øje med hvor mange skridt der går på 7 km og 8 km, da jeg inden længe skal konvertere fra skridt til kilometer.
Jeg havde godt set den komme, altså mit mål i forvejen ligger på omkring 8km i gennemsnit.
Vejret var mere end almindelig fantastisk i dag, så havde besluttet at turen skulle gå til havnebadet (friluftsbadet er lukket i disse dag pga. Tinderbox).
Det koster gratis, dvs. vi betaler for det over kommuneskatten i stedet (om det er godt eller skidt, hører til en helt anden debat!)

Mht. den der pokémon, så fik jeg den, men den var en bette en (pokémon spillere ved hvad jeg taler om).

Dagens skridt: 12.556/ 8,05

Fredag den 29. juni 2018 (dag 41)

Jeg lagde ud med tredje dag i løbeprogrammet, en tur der skulle have varet 30 minutter, som endte med at varer lidt over seks timer…
– og nej, jeg løb ikke hele vejen (er I gale! det er min form ikke til – endnu).
Jeg regnede med at jeg kunne lidt frokost to-go på min tur tilbage, det kunne jeg ikke.
Jeg havde lyst til lakseroulade eller sushi, som man nok kan regne ud, så var det ikke en mulighed.
Faktisk troede jeg at den sushi foodtruck der plejer at holde ved centret om fredagen, ville være der. Jeg plejer så åbenbart først at komme sidst på eftermiddagen og jeg kom forbi lidt over 12, begyndte jeg at blive en anelse sulten – heldigt nok, havde jeg ikke rigtigt lyst til sukkerholdigt snask.
Når man er sulten så går rugbrødsmotoren langsomt i stå, og jeg fantaserede om sushi på vejen hjem og havde besluttet mig for at jeg skulle cykle efter det, efter en hurtig omklædning hjemme.
Da jeg ramte lejligheden og havde siddet i godt 45 minutter og kigget på menuer på hjemmesider, havde jeg ikke lyst til at bevæge mig ret langt.
Så sushi blev byttet ud med en Stjernekaster fra supermarkedet.
Ikke helt efter kostplanen (det ville sushi hellere ikke være), men siden at frokosten ufrivilligt blev aflyst (hej gamle vane), så var jeg i seriøst energiunderskud, ikke smart på en løbedag.
Så jeg sluttede med en dessert bestående af jordbær, lidt kirsebær samt Ben & Jerrys birthday cake, for ikke at være i kalorieunderskud.
Coachs ord i går, brændte sig fast og med den distance jeg har tilbagelagt, både i form af løb (op ad bakke… idiot) og almindelig vaden rundt, så har jeg på ingen måde dårlig samvittighed.
– og nej, det er ikke sådan at hver gang jeg løber lidt, så skal jeg “belønnes” med is eller slik, der er jo langt op til at løbe 5km i et stræk…

Dagens skridt: 20.815/ 13,63km

Lørdag den 30. juni 2018 (dag 42)

Dagen opsummeret:
Madkrise, food cravings, lidt mere madkrise.
Lyst til noget der er fedtet og saltet.
Sådan bruger man 50 minutter i fakta, ja! Jeg brugte 50 minutter i fakta, for at beslutte mig for aftensmaden.
Mine øjne havde øjne for spareribs, pulled pork, mozzarellasticks, og andet fedtet og snasket fra frysedisken.
Jeg havde en indre kamp om at kigge på kyllingen i køledisken, men jeg endte med et kompromis, efter at have regnet lidt på energiindholdet at supplere med croutoner-chip-ting for den der fedtede, saltede fornemmelse – det var et bedre alternativ end chips.
Selvom chips/croutoner ikke er på min kostplan, så var det en nødvendighed at gøre det.

Jeg var i en seriøs krise, nå ja og udover det snask, så havde jeg lyst til store bøffer.

Lige i det øjeblik føltes det som en kur – hej gamle vaner, (u)hyggeligt at hilse på jer.
Det blev ikke bedre af at jeg ikke følte at jeg havde gået langt nok.

Ja, tankerne her ikke nedfældet lørdag, var lidt for meget i krise til at skrive noget ned.

Dagens skridt: 16.371/ 10,52km