Weekly Obsession #30

Posted by Sacha in Mad, tankestreg, Weekly Obsession | Leave a comment

I morges på denne søndag den 20. november 2016 sov min bedstemor ind, og på en og samme tid virker det fjollet at glæde sig over små ligegyldigheder, men samtidigt er det de små ligegyldigheder der gør at man kommer igennem dagen, eller her: ugen.

Min søster fortalte mig i dag at jeg virkede fattet, og ja det er jeg også, men vi som mennesker håndterer sorg forskelligt, endda forskelligt fra gang til gang.

Så jeg vil insisterer på mine små trivialiteter, dem der på borer sig ind i min hjerneskal.

  • Brunkager, fik bagt sidste omgang af sidste års portion og de står i en dåse på mit skrivebord på arbejde, for der er nu ikke noget så godt som kagekrummer i tastaturet.
  • Jeg har moret mig over ugly christmassweaters, Gina Tricot vinder klart over H&M’s forsøg. H&M vælger den nuttede udgave med pailletter , Gina Tricot vælger den kitchede med pom pom’er og pailletter. Bilka har også et par udgaver, men de kan ikke slå Gina Tricot.
  • …Shh.. Jeg kunne godt finde på sådan en Grim trøje fra et af de tre steder, hvis jeg finder det til en rimelig nedsat pris.
  • Jeg fandt hakket kyllingekød – 800g til en flad 5’er , der røg lige fire pakker hjem til fryseren. Der er nu intet som datovarer og mindskelse af madspild.
  • Spist lagkage på jobbet, hvor cremen smagte som pulvercreme…
  • Spist sushi og fået is der smagte af tyggegummikugler, de der man kan få i grænsebutikkerne på en lang papstrimmel.
  • Endnu en uge hvor jeg næsten dagligt har sukket over pæne kjoler på nettet.
  • Grint min mås i laser over tøjstørrelser, konstaterede at en pæn buksedragt ville være tre numre for stor over måsen.
  • Er igennem 2 ud af 9 julekalendre.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *