Radio tavshed.
Denne uges besættelse “le numero un” startede allerede sidste mandag og har først sådan cirka givet lidt slip i går aftes, for så at vende tilbage i en mild udgave i morges.
Jeg har døjet med en låst ryg, for derefter at blive afløst af et hold i nakken her i mandags mens jeg stod under bruseren.
Min tanke fløj straks til scenen i SATC hvor Miranda får problemer med nakken og bliver fundet af Aidan, mens hun ligger på tæppet på badeværelset.
– og så kunne jeg ikke lade være med at smile af situationen, på trods af af en låst ryg blev afløst af et hold i nakken.
Så mit ynkelige korpus har ikke været meget værd, og jeg blev mindet om at ligge på jorden i februar for at fotografere fugle er en knap så fantastisk idé..
Det fører til besættelse nummer to.
Mine hovedpuder – ja hovedpuder i flertal. De har været min ven i nøden når jeg har siddet og arbejdet ved computeren. To puder i ryggen og jeg kunne cirka holde ud at sidde ned.
Nummer tre er et sæt sengetøj ved navn BOLLTISTEL fra IKEA, vi er ude i at jeg ser frem til at putte mig under dynen. Det er sådan en kvalitet der ikke lader sig påvirke af det hårde fynske vand.
I den seneste uge har der ikke været et nummer, som er blevet spillet igen og igen. Til gengæld er der blev oprettet et par musiklister på Youtube (kun for mig), til gengæld blev jeg mindet om min samling af Shubiduaplader, i det Fredericia Teater viste et billede med (blandt andet) ordene: “Knald i Låget” og straks efter jeg læste de tre ord, sang jeg hele første vers og jeg har ikke hørt det nummer i nogle år efter hånden, derefter sprang flere numre frem i hovedet og jeg måtte til tasterne på Youtube – gammel kærlighed ruster ikke.
Så sangen passer ikke helt ind i temaet, men den fortjener at komme med alligevel.
Lad mig slutte af med den seneste serie der har fanget mig og det er Suits, og det er takket været flere veninder og bekendtes varme omtale. Hold op hvor er den skruet godt sammen eller første sæson er skruet godt sammen. Jeg kan godt lide at karaktererne ikke er sort-hvide men har flere lag. Eksempelvis så kan jeg godt lide Louis Litt, ikke fordi han er en gennemsympatisk person, for det er han ikke. Men han er interessant fordi han ikke kun er et dumt svin og de der flere lag af karakteren gør ham mere ægte og menneskelig, det samme gælder sådan set også de andre karakterer. De er menneskelige med alt hvad det indebærer.
Det er en type serie, som normalt ikke er min go-to, fordi jeg foretrækker “sæt hjernen på pause serier”, men Suits er fed fordi de væsentligste karakterer virker menneskelige.
Det eneste minus ved første sæson er romatikelementet, et element jeg virkelig hader sådan helt generelt i serier, det er en klassiker. Vi kender det fra Venner (Ross og Rachel), Bones (Booth og Brennan), Girls (Jess og Nick) og ja, mange mange flere serier.
Det var denne udgave af Weekly Obsession, næste uges udgave kan kun blive bedre.
