Vafler

Posted by Sacha in Mad, Morgenmad, Opskrift, Pandekager og Vafler | Tagged | 3 Comments

VaflerI fordumstid var æbleskive og vaffelproduktion man stod og oksede med i køkkenet, hvor man sikrede at støbejernet var godt fedtet ind og en god klud var lige i nærheden, til når man skulle have fat om jernets håndtag – eller sådan husker jeg det fra min barndom i forrige årtusinde.

Men vafler er nu en herlig ting og det gør det kun bedre at man kan sidde med det inde ved spisebordet og dermed få glæde af rygende varme vafler.
Så den første søndag i advent stod den på nybagte vafler, en ting er at ville lave vafler noget andet er opskriften, for der er et hav af opskrifter alene på arlas hjemmeside, så jeg tog udgangspunkt i et af dem, hvad der var i køkkenet og resten fra hukommelsen (mindes at have lavet vafler hvor skålen var for lille, da æggehviderne delvist var vendt i..).

Dette endte med denne opskrift og de giver ca. 12 plader.

  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk sukker
  • Et drys vaniljesukker
  • Et nip salt
  • 4 æg delt i blommer og hvider
  • 2 dl surmælksprodukt
  • 3 dl mælk ( og skulle man have en rest fløde, så gør det absolut ingenting)
  • 0,75 dl madolie

Fremgangsmåde:

  1. Del æggene i hvide og blommer i hver deres skål.
  2. Bland mælkeprodukterne sammen i en kande.
  3. Pisk æggeblommerne med mælkeblandingen.
  4. Bland mel, sukker, salt, vanilkesukker og bagepulver sammen og rør det i væsken.
  5. Rør madolien i dejen.
  6. Pisk hviderne stive og vend dem i dejen.
  7. Smør vaffeljernet godt og hæld dejen på, skulle man lægge inde med lidt chokolade, så kan dette hakkes og drysses ud over dejen inden jernet klappes sammen.

Vaflerne her er ikke oversøde og gjorde sig ganske godt i madpakken dagen efter i kold tilstand, med lidt ost mellem to hjerter.

Vafler 2

3 Responses to Vafler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.