Troværdighed

Posted by Sacha in Bloggen, Odense, Reklame, tankestreg | Leave a comment

{reklame} – forklaring følger længere nede.

I mange år var damebladende ene på markedet til at lovprise alt fra ferieophold til kartoffelskrællere, fyldt med glitrende åbenlyse annoncer for produkter til den skjulte reklame i modeserier og Must-have “artiklerne”.
Et af mine yndlings eksempler er modeserierne som var rene reklamesøjler med priser ud over hvad den gennemsnitlige forbruger i målgruppen har råd til på sin SU, og det uden at modeserierne havde noget ekstra over sig.
Dette er jeg 110% sikker på forsat er tilfældet, for de dameblade der endnu eksisterer her i landet.
Eller hvad med køkkenting, der er ingen begrænsninger for hvordan man kan lovprise eksempelvis en skrællekniv, hvis bare mærket er fancy nok til at kunne blive forhandlet i Illum.

Så kom indtoget af bloggere, og dermed flyttede reklamerne også ind, de traditionelle medier var ikke længere ene om at fortælle om diverse produkters fortræffeligheder.
Som årene er gået er reglerne for reklame for SoME-folket blevet strammet til det absurde, selv det mindste skal markeres med et “reklame”, mens de go’e gamle dameblade nærmest går fri.
Bevares jeg har set et annonce her og der på instagram, men ikke i bladene, for hvis det var tilfældet ville der skulle stå reklame/annonce på nærmest samtlige sider i bladene.

Selvom jeg indimellem bliver træt af at se det samme produkt hos 10 bloggere på en gang (måske en overdrivelse… men you get it), og de behøver faktisk ikke skrive reklame, for som læser har jeg godt luret at når en masse bloggere på en gang er vilde med et nyt måltidskasse koncept, så er der nok indgået en aftale med firmaet bag – det var lige det eksempel jeg kunne komme på.
Så tungnemme er de færreste læsere, at de ikke har regnet den ud, jeg er ikke ude efter bloggere – jeg er ude efter de tossede regler.

I øvrigt er disse reklame regler underholdende på den tragiske måde, hvis man “får” et produkt fra en virksomhed, skal der i realiteten svares skat, hvilket gør at bloggeren betaler for at være reklamesøjle – fanme smart regnet ud af virksomhederne, de slipper sandsynligvis noget billigere end hvis de skulle hoste op med reel betaling.

I sidste ende synes jeg at bloggere og andet godtfolk overordnet set er mere troværdige end de traditionelle dameblade, men bliver forsat bekæmpet af de traditionelle kanaler.
Der vil altid være nogle brodne kar, de er alle steder.

Tankerne om troværdighed dukkede op igen, da vi sad og snakkede om reklame vs ikke-reklame til eventet med Fynske Influencers i lørdags og fordi jeg var til dette event står der reklame aller øverst – tak til latterlige regler – altså better safe than sorry.

Jeg er helt klart for at høre om events, produkter og idéer i øjenhøjde, for det gør det lettere for mig som forbruger at sortere de ting fra, som jeg ikke har interesse i.
Hvis en blogger er begejstret for alt hvad vedkommende får mellem hænderne, selv hvis et firma sendte hæmoridecreme (tænkt eksempel… håber jeg), så vil jeg naturligt falde fra, fordi jeg også gerne vil høre, hvis man er mindre begejstret for et produkt, med en begrundelse, som firmaet bag  kan bruge til noget konstruktivt.

Jeg tror ikke på at alt er fan-tas-tisk uanset om jeg læser om det på en blog eller i et dameblad, på førstnævnte har man heldigvis en mulighed for at være kritisk, hvilket jeg synes at man skal udnytte.
Hvilket Jeanette gjorde for ikke så længe siden, og Miriam samt Pudderdåserne gør med jævne mellemrum, hvilket indimellem må give nogle slag, for det er hvad der sker når man stryger i kat mod hårene, men det giver også nogle troværdighedspoint hos mig, selv ved ting jeg måtte være vild med, som en Influencer ikke er lige så begejstret for.

Fanme en lang smøre jeg er ude i her, så hvad er min pointe? Jo, jeg er træt af de uens forhold for traditionelle medier og så Influencers, samt man kan sagtens tillade sig at være kritisk som influencers.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *