Sprøde og luftige vafler

Posted by Sacha in Mad, Morgenmad, Opskrift, Pandekager og Vafler | Leave a comment

Nogle veninder gav mig for et par år siden tilnavnet: “Cookiemonster”.
Fordi… det giver vel sig selv?
Jeg altid medbragte småkager til vores bobler og kagefester. Årsagen til at jeg nærmest altid har småkager med skyldes den simple årsag: Det er det nemmeste at transportere på cykel + tog fra Odense til København.

Men måske burde mit tilnavn snare værre: Cookie and Wafflemonster, da jeg åbenbart ubevidst går efter at lave Vafler på mange måder.
Vafler, pandekager og æbleskiver er alle tre i familie med hinanden, da det er dej der bages på et jern på komfuret, eller i disse tider – ved spisebordet, hvor man kan være social.

Til sagen!
Disse vafler har rod som en æbleskiveopskrift fra Arla, dog ændrede jeg lidt i tingene, da jeg ikke havde kærnemælk hjemme, ikke lige frem et hverdagsmælkeprodukt i mit køkken.
Så første gang blev dejen brugt til æbleskiver, anden gang blev der “eksperimenteret” og dejen hældt på et vaffeljern og billedet herunder taler vist for sig selv.
Opskriften er dog lidt mere besværlig end hvad jeg ellers gør mig i, da jeg foretrækker at komme fra A til B forholdsvis hurtigt, dejen her kræver lidt hviletid og æg delt i blommer og hvider.
Netop dette ekstraarbejde gør at vaflerne bliver lidt mere sprøde og blanke.

301214_Vafler

Til 6-7 hele vafler

  • 4 dl mælk
  • 3 æg – delt i blommer og hvider
  • 250 g mel
  • ½tsk bagepulver
  • 1 spsk sukker
  • et nip salt
  • evt. vanilje, kardemomme eller andet krydderi
  • Madolie til at smøre vaffeljernet med.

Start med at dele æggene i blommer og hvider, sæt hviderne tilside.

Bland mel, bagepulver, sukker, salt og evt. krydderier i en skål – der er stor nok, så der også er plads til æggehviderne.

I en Kande/skål piske mælk og æggeblommer sammen og tilsæt herefter æggemælken til melblandingen og rør dejen jævn og fri for klumper.
Sæt herefter dejen i køleskabet i en halv times tid.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.

Varm vaffeljernet op og smør det med lidt olie, hæld herfter dejen på, og lad vaflerne blive let gyldne og blanke.
– og så er der kun en ting at gøre: Spise dem.

Lige en lille note: Vaflerne kan fint opbevares i køleskabet og genopvarmes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *