Single Appreciation Day

Posted by Sacha in Samfund, tankestreg | Leave a comment

I dag lærte jeg noget nyt takket været Instagram, jeg lærte at der findes noget der hedder S.A.D eller Single Awareness Day eller Single Appreciation Day.
Oprindeligt delte den dag med dagen for lyserød candy floss og opkaldt efter en Romersk gut ved navn Valentin (altså ikke ham Mia Maja falder for i en 30 år gammel julekalender).

Nå men, at fejre eller “fejre” S.A.D den 14. februar var tilsyneladende lidt for deprimerende, som om februar ikke er deprimerende nok i forvejen.
Så i stedet har S.A.D sin helt egen dag, dagen efter.
Men dagen handler tilsyneladende ikke om at være trist over singletilværelsen, nærmere at man sagtens kan have et indholdsrigt liv når man kører solo.

Jeg måtte google dagen, efter introduktionen på Instagram.

Og lad mig lige opsummere fordelene ved at være single (som hviler i sig selv) til de som måtte have glemt det:

  1. Du undgår skraberen “bider” hul på benet, fordi der er kun dig der ser det, det isolerer sådan noget pels på benene.
  2. Helt generelt, giv skraberen i skraber – der er flere måneder til sommer og dermed ingen behov for glat hud i armhulen og bikinilinjen, dette er ikke dovenskab: Det er økonomisering.
  3. De der madvaner, du end ikke ville vise frem i kollegiets fælleskøkken da du var studerende, og har du aldrig boet på kollegium: Leg med tanken.
  4. Fjernbetjeningen! Tænk over hvor ofte dem du kender i forhold omtaler kampen om fjernbetjeningen!
  5. Samme kan siges om serier på Netflix og HBO, du kan binge serier som det passer dig.
  6. Du behøver ikke tage hensyn i forhold til aftensmaden, du kan spise gule ærter og blodpølse så ofte du vil – hvis det nu skulle være dine favoritter…
  7. Ingen til at rulle øjne over dine sære interesser.
  8. Du behøver ikke dele din pose bland-selv med andre end dig selv.

Så op med hovedet, valentinsslikket burde blive sat ned en af de næste par dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *