Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus! (Del 4)

Posted by Sacha in tankestreg | 4 Comments

2. juni 2018 (dag 14)

Kroppen er brugt! Vågnede lidt over fem med krampe i den ene læg.
Det er en af de dage hvor lysten til at bevæge sig ikke er voldsom stor, hvor alt går i et noget langsommere tempo, hvorved at der bliver rykket på måltiderne.
Jeg havde jo taget beslutningen om at starte nu, fordi der vil hele tiden komme udfordringer, hvor der skal manøvreres.
Det eneste jeg ikke er blevet træt af at spise pt er: havregryn med rosiner og mælk, selvom jeg ville lyve hvis jeg påstod at jeg ikke kunne klare en stor fed beskidt snegl eller et rundstykke med tandsmør samt en god stor (sødet) iskaffe.
Det er jo ikke fordi mine gamle vaner var mere varierede, var de det, havde jeg ikke kastet mig ud i denne 180 graders vending mod en mere skinnende glorie.
Eller vi kunne også kalde det: Følge kostpyramiden som anbefalet.
En af de der dage, hvor jeg er i seriøst kalorieunderskud, pga. Gallaforestillingen på Akademiet, ikke det jeg er mest stolt af.
Så jeg endte med lidt over 21 at skulle prioritere at skynde mig hjem og spise natmad, eller få dagens 10.000 skridt og på hovedet i seng.
Sidstnævnte vandt… 10.728 skridt/6,5km

3. juni 2018 (dag 15)

Hold nu op! Hvis jeg havde tunge ben lørdag, var de endnu tungere i dag!
Men ud det skulle jeg, oprindeligt planlagde jeg at dagens skridt kunne nås inden Middag, der kom så to pokémon raids i vejen…
Så jeg besluttede at så kunne jeg da lige så godt kunne gå hele vejen ind til centrum.
I den forbindelse har jeg opdaget, at måltidsløsningerne man kan købe i supermarkedernes grønt-køledisk kun er en anelse bedre end en tur på Maccen, bevares energiniveauet er lavere, men det skyldes primært den store portion ris/pasta/nudler samt dressing. det grønne er der ikke meget gods i
Jeg havde besluttet mig for, at i dag måtte jeg godt få noget sødt og jeg endte med in gammeldaws med to kugler fra Frellesen (bare så man ved hvad jeg snakker om).
Det er vildt hvor meget kroppen kan vende sig til nyt på 2 uger.
Jeg endte med at være propmæt og havde sukkerkvalme, af en is jeg uden problemer havde spist for bare 2 uger siden.
Dagens skridt: .19.247/ 12,7km – jeg gik ikke hjem, valgte bussen.

4. juni 2018 (dag 16)

Absolut den ringeste dag, et telefonopkald kort tid efter jeg færdiggjorde min havregryn gjorde at mit appetit røg, fulgt op af kvalme.
Så nu kunne jeg stresse over både telefonopkaldet og min nu forsvundne appetit, opkaldet betød at jeg hang i telefonen frem til lidt i 15, kun afbrudt af et ekstremt tiltrængt hurtig bad en time før, samt udskiftning af nattøj med reelt tøj.
Frokosten endte med at blive indtaget et sted efter 16:30.
Formålet med at forberede mad til flere måltider stod lysende klart, hvis vi lige ser bort fra at jeg først havde genfundet appetitten omkring dette tidspunkt.
Følelsen af at træde tilbage i en gammel vane, kunne jeg så dunke mig selv i hovedet med.

Men det er jo ikke verdens undergang, vaner er svære at knække.
Der er en ny dag i morgen, så der er jeg tilbage på sporet.

Skridt: 11.565/7,4km

5.juni 2018 (dag 17)

I dag er jeg tilbage på sporet, husker alle 6 måltider, husker at drikke nok væske, og en lille gåtur er det blevet til og at tage turen op ad stejle stier kan mærkes i lår og bag, ingen grund til diverse fitnessøvelser!

Skridt: 13.065/8,3km

6. juni 2018 (dag 18)

Kaffe med mælk er tilbage! – det har været savnet, men jeg har ville starte med at holde mig stramt til planen, og langsomt lave lidt variation, så jeg har en fornemmelse af mængder og mæthed.
Så er der forskel på grovvalset havre, den fra Bilka er tilsyneladende lidt grovere end den fra Rema.
Arg.. og det er igen en af de dage hvor aftensmaden bliver skubbet, men det kostume fra Gallaforestillingen afleverer ikke sig selv.
Det blev så til næsten natmad, da maden først var færdig efter 22, jeg kunne have faldet i med en nem løsning på min tur i Rosengårdcentret og Bilka, men holdt fast og derfor “natmad”, men så er der også mad til torsdag.
Dagens skridt blev nok det mindste jeg har gået de sidste 18 dage, det blev til sølle 10.268/ 6,4km + 12-13km på cykel.
Okay… pulsen kom lidt op, da jeg slæbte min cykel op ad nogle trapper, dovenskaben vandt, fordi jeg ikke gad cykle udenom.

7. juni 2018 (dag 19)

Onsdagens sejr på madfronten, hvor jeg ikke lod mig lokke af en nem løsning – den lever lidt på i dag.
Dernæst, kartofler snittet i skiver på mandolinjernet, behøver ikke at svømme i fedtstof, når det tilberedes i ovnen.
Skiverne svømmer fint i lidt vand i en form ovnen, under et låg af staniol. Det var mange forholdsord i en sætning!
Dagens skridt blev delt i to, og jeg regnede ud at jeg skulle kun gå lidt over fire kilometer på min aftentur, det blev så 4+3,2 kilometer…

Med en total på: 14.242/9,2km

8. juni 2018 (dag 20)

Vejedag!
Nu har jeg en lille svaghed for excelark, så selvfølgelig skal der plottes data ind som viser ikke kun data fra vejedag, men også hvordan de forholder sig til baseline (det andre kunne kalde udgangspunktet) og i forhold til seneste vejedag.
En anelse nørdet…
Med vejedag, mener jeg også målebåndsdag.
Differencen er totalt på hhv. -11cm og -3,5kg, det er sgu lidt vildt.

Note til mig selv: Du bliver ikke mere vild med (kyllinge)pålæg af, at skulle spise mere end et par skiver til frokost, fyffer pyffer det er for salt, alt alt for salt.
11.868/7,5km – okay, jeg skal vist oppe mig en smule, det der bevægelse begynder at blive lidt for sløset!

9. juni 2018 (dag 21)

Den magiske 21. dag, det antal dage som påstås at være det antal der skal til for at ændre en vane..
I dag har jeg læst (endnu) engang om hvor mange der mislykkes med vægttab, dvs. hvor få der rent faktisk holder den nye lavere vægt 1-5-10 år efter.
Eller jeg så en der skrev, at det er normalt at mislykkes, heck! Jeg har selv været der og selv oplevet vægten gå op igen – mere end en gang.
Men det interessante er: Hvorfor har man størst fokus på selve vægttabet og ikke arbejdet med, hvordan man holder vægten nede?
Bevares kroppen er så snedigt indrettet, at den husker en højere vægt.
Jeg ser mit projekt her (hader ordet projekt i denne sammenhæng), som en radikal ændring – samme slags ændring jeg ville skulle gøre, hvis jeg pludselig ikke kunne tåle det ene eller det andet længere.
Stod jeg i sådan en situation, ville jeg være tvunget til at ændre kurs, nu gør jeg det frivilligt.

I forhold til bevægelse, den del har jeg efterhånden styr på og det at gå har topprioritet, men det bliver spændende om jeg er blevet så vant til det, når vi når efteråret og det pisser ned.

Madfronten, der er jeg udfordret! I dag blev det til et kageeksperiment og det smagte Såååå godt.
Dernæst, når man er vant til havre med rosiner og mælk (magiske 21), så er løsningen med yougurt med frugt og kunstigt sødemiddel og grov müsli til morgenmad en vanvittig sød oplevelse.

Skridt: 10.786-12.131/7-8km, usikkerheden i data skyldes at jeg sidst på dagen i klædte min arm det über feminine Garmin Vívofit 3 ur, og jeg er ikke klar over om nogle tal er talt dobbelt.

Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus! (Del 3)

Posted by Sacha in tankestreg | Leave a comment

Næste kapitel i fortællingen om mine tanker om omlægning af vaner.

26. maj 2018 (dag 7)

Det ikke at være hjemme, hvor jeg har kontrol over hvad jeg har og ikke har.
Det var en udfordring!
At jeg kunne stå distancen og modstå fristelserne, det er imponerende.

Første dag med nye udfordringer, hvor den ene er 1 Liter før klokken 15 og 2 Liter i alt.
Er du vimmer for en udfordring, men med alle de grove grøntsager der ryger ind giver det mening at væskemængden skal op.
Imponerende nok klarede jeg det, plus det er anden dag hvor jeg kun har drukket vand, jeg kan ikke huske om det nogen sinde er sket før.

Skridt: 13.934/8,9km

27. maj (dag 8)

Dagen er en lang udfordring, hvor den normale plan blev sat til side da der var kaosprøve på akademiet, hvilket vil sige. Jeg skulle møde 12:30 på skolen – hvilket i det tidsrum jeg bør spise frokost og når jeg skal danse, skal jeg spise senest halvanden time før, hvis jeg ikke vil have ondt i maven.
Så ingen mellemmåltid til mig, frokost og mellemmåltid to måtte slås sammen.
Tilbage er der kun aftensmåltidet.
Som om det ikke var nok, har jeg også en lille udfordring mere, som handler om madprep til mindst tre måltider.
Da jeg nåede her til var jeg træt af sult, at jeg ikke havde energi til prep – men det skulle gøres.
Men nu er der forhåbentlig protein, grønt og pasta til tre måltider udover det i aften.

Det er så en af de vaner jeg har ville gøre længe, men ikke vidst hvordan den skulle gribes an, nu blev jeg så tvunget til det.

Note to self: Undlad at veje dig mere end en gang om ugen…

Skridt: 12.132/7,2km + dans

28. maj (dag 9)

Uge to er udfordring på udfordring på udfordring.
Først et lille møde, så en omgang dans.
Sidste dansetræning for i år, sgu svært at forstå at sæsonen allerede er ovre, og træneren var i det gavmilde hjørne og ville give is.
Undertegnede er i et dilemma, for det står ikke på planen.
Snap til coach… coach svarer ikke (mig utålmodig???).
Jeg vover pelsen og håber på tilgivelse og bestiller en enkelt kugle sorbet.

Skridt: 24.709/15,2km + cykeltur + dans (nå ja 10 etagemeter forceret)

29. maj (dag 10)

Okay, foodprep er nu ikke så dårlig en idé igen…
Jeg ved det er dumt, men jeg var på vægten igen – jeg ved det godt!!
1 Liter vand inden 15 er en udfordring og 2 L i alt, er en ørkenvandring.

Skridt: 12.784/7,8km

30. maj (dag 11)

Først! Jeg har sådan lyst til is i denne hede, dernæst jeg er ikke rigtig sulten.
Kæmper virkelig med at spise i den varme, men jeg skal.
Måtte levne aftensmad og undvære sidste mellemmåltid, varmen slår virkelig hårdt.
Dagens gåtur har sendt en ny ting på ønskelisten: korte sportsshorts, så jeg undgår brandvabler på lårene.
Skridt: 16.368/ 9,7km

31. maj 2018 (dag 12)

(endnu et) møde på jobcentret, og lige oven i første mellemmåltid, hvilket betyder at de og frokosten skal pakkes i tasken, sammen med to halvliters flasker med vand.
Når frokosten indtages på farten, så ville det være rart hvis det ikke krævede en gaffel, underligt nok savner jeg en klapsammenmad, noget som jeg ellers afskyr, fordi det er kedeligt.
2 Liter vand, jeg har virkelig svært ved at få så meget væske indenbords.

Jeg frygter lidt vejedag i morgen, tror sgu at jeg forsat bøder for dele af weekendens måltider.

Skridt: 13.510/8,6km

01. juni 2018  (dag 13)

Vejedag/målebåndstæmmerdag.
Af en eller anden grund gruer jeg for denne dag, selvom jeg godt ved at tallene næppe bliver lige så voldsomme som sidste uge.

  1. fordi sidst der dækkede perioden reelt over flere dage, den såkaldte baseline.
  2. Ved jo godt at vægttabet den første uge oftest vil være noget vildere end de efterfølgende.

0,5 cm forskel totalt fra sidste uge, og kun 0,3 kg mindre, rettere det var 0,5kg. Jeg havde husket forrige tal forkert.
Så jeg skulle lige tø op, hvilket burde være let nok i denne varme, men alligevel skuffet fordi der var lagt pænt mange km i benene.
Tosset at være skuffet over 0,5kg – det hjalp efter 3 timers optøning ved stuetemperatur.

Så var det med at få lagt nogle km i benene inden generalprøver på Gallaforestillingen hos Akademiet, et par prøver jeg godt vidste ville blive ufatteligt varme.
Mange mennesker på lidt plads backstage på Magasinet.
Endnu en dag hvor mine mange måltider udfordrede mig, kunne godt mærke sulten råbe kl. 20 da vi var færdige, og jeg var nødt til at handle nogle rosiner til morgenmaden.
Supermarked klokken lidt i ni om aftenen,
når man lige dele træt og sulten er et m-i-n-e-f-e-l-t !
Aftensmad blev nærmest til natmad, da jeg mere eller mindre sov og trætheden forsøgte at overdøve sulten, og lørdag bliver ikke meget bedre!

Skridt: 11.056/7km + dans + adskillige km på cykel

 

Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus! (Del 2)

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, tankestreg, Træning | 2 Comments

De første par dage med omlægning af vaner, det var hårdt!
Sådan kort opsummeret, og den længere fortælling forsætter herunder.

20. Maj 2018 (Dag 1)

Morgenmad… hellige makrel! Så meget havregryn er jeg ikke vant til, fra WW lærte jeg om meget små morgenmadsportioner og on the side: En kop vand.
.. og lidt mere vand sammen med formiddagsmellemmåltidet.
10.000 skridt skal også nås, men hvis jeg tager halvdelen før frokost, og anden halvdel i aften burde det kunne mases ind, mellem alt det jeg skal spise.

Frokost… Note til mig selv: Tun og tomat, går ikke godt sammen! og det kræver noget af en tallerken at have plads til alt det grønt!
Puha… for en der sjældent spiser frokost var det noget af en omgang at komme igennem, der blev kæmpet igennem det kvarte kilogram grønt.

Stresser lidt mere over de der forbandede seks måltider dagligt, samt indtaget af væske og de der forbandede 10.000 skridt.

Hva’ fa’en gør man? Slår mellemmåltid to sammen med en gåtur? Købt!
Så er der også en undskyldning for at høre lydbog med god samvittighed.

Whoops… Det blev så til en tur på 7,4 km, totalt 11,5k og 11.553 skridt, hvordan det end regnes ud… [nørdmode on] måske jeg skal kigge på hvor mange skridt der går på 1 km ifølge min sladrehank [/nørdmode off]

Aftensmad: Nu forbereder jeg en pokkers grønt, så jeg ikke skal bokse med det i morgen, samt forbereder pasta til de næste par måltider.

Instasnap til coach om det kød der ligger i fryseren kan godkendes…

…. Det kan det! Super!!!

Jeg skal klart have flere bøtter til grønt, så jeg kan forberede grønt færre gange på en uge, og så fylder det forhåbentligt lidt mindre i køleskabet.

Måske meget godt at jeg har så store Middagstallerkener, ellers ville der ikke være plads til alle grøntsagerne.
…. og sjette måtid i dag er dessert, seriøst – jeg har fortæret en bakke danske jordbær selv og en lille bitte smule chokolade.
Det her er sgu lidt skræmmende, måske jeg skal anskaffe noget chokolade i en bedre kvalitet end brugsens den billige til 8kr?

21. maj 2018 (dag 2)

seks måltider!!?
Jeg laver ikke andet end at tænke på næste måltid, det er en anelse stressende fordi der skal kværnes så meget grønt til hvert måltid.
Kan jeg dog ikke tage bare en enkelt dag på sofaen, skal jeg virkelig op på 10.000 skridt dagligt?

9,6 km/ 15.505 skridt og to etagemeter senere…

22. maj 2018 (dag 3)

Første hverdag, dvs. første dag hvor jeg skal jonglere med både jobsøgning, 6 måltider, 1 Liter vand inden 16 og 10.000 skridt og så lige et par hobbyrelaterede opgaver.

Sukkercraving!! Det her er en seriøs kold tyrker sukkermæssigt, kan mærke på humøret at det påvirker mig.

Under gåturen med en lydbog i ørerne:
“De der 10.000 skridt, jeg må være kreativ – jeg må tage de nærmeste omveje for at nå i mål.”
“Hey, det skilt har jeg ikke lagt mærke til før, og er der virkelig en sti der?”
“Hvorfor glemte jeg en vandflaske hjemme?”

“Åhr.. jeg mangler forsat 1500 skridt”
Vel hjemme igen tjekker jeg sladrehanken… 9km, 14.166 skridt og 5 etagemeter blev det til.

Den der kolde tyrker slår til, jeg har lige mugget over at der var udsolgt af de grøntsager jeg ville have i Rema, og gulerødderne så mildest talt miserable ud.
En sølle peberfrugt  og nogle nye kartofler blev det til.
Så er det bare at krydse fingrene for at der er nok til frokosten i morgen.

Note til mig selv: Tomater kræver ost, som i feta eller mozzarella – de dur ikke uden følgeskab!

23. maj 2018 (dag 4)
Okay, havregryn og rosiner er faktisk ikke så slemt igen, hvorfor var jeg så længe om at opdage de grovvalsede, de når ikke at blive bløde inden sidste skefuld, og rosiner smager i grunden bedre end sukker.

Sidstnævnte troede jeg ikke at jeg nogen sinde ville tænke/sige til mig selv..

Okay, you can do it – den ansøgning skal være skrevet senest efter frokosten!

Ansøgning done! Nu indkøb af grønt, ellers er der intet til aftensmaden.

8,1km, 12.566 skridt og 2 etagemeter senere, en anden gang skal du huske at tage rygsækken med på indkøb, ikke skuldertasken.

Min Coach har postet en instastory om at hun nu har passeret 20.000 skridt, mon jeg skulle ud på en aftentur?.. nah.. jeg napper de +20.000 en anden dag.

Ulempen ved at gå så meget op i væskeindtag er: Jeg skal noget oftere på det lille hus! Der røg den selskabsblære.

24. maj 2018 (dag 5)

I dag med første sociale udfordring, de andre skulle have pizza og den var jeg ikke heeelt med på, så jeg har været på jagt efter alternativer, så jeg ikke skulle medbringe en madpakke.
Men de der måltidssalater er sovset ind i dressing, så jeg endte med en madpakke dvs en  hjemmelavet salatskål.

Når man går i gang med sådan et forløb her, så ved man at der vil dukke kommentarer op og i dag mødte jeg denne: “Der er jo hellere ingen grund til at være hellig”, og den kom da jeg forklarede at jeg havde fravalgt pizza pga. vejedag i morgen.
Normalt når jeg tidligere er blevet mødt med lignende eller den omvendte: “Må du det?!!”
Så er jeg blevet irritabel.
Men dagens kommentar bekræftede mig i at jeg har truffet det rigtige valg, at gøre noget godt for mig selv, for jeg ved hvor jeg stod for bare en uge siden.
Jeg er faktisk glad for at have fået den kommentar.

Men hvis der er noget der nærmer sig at være helligt, så er det at jeg i dag ikke har drukket andet væske end vand, jeg har end ikke rørt saftevand siden lørdag.

Jeg havde egentlig et mål der hed 15.000 skridt i dag, men det blev “kun” til 13.650 skridt/8,6km til fods og så 5,5 km på cykel.
Det kan vist godt kaldes for godkendt!

25. maj 2018 (dag 6)

Måle/Vejedag!
Okay, jeg troede ærlig talt ikke at man kunne se nogen forandring på målebåndet.. alligevel endte jeg med at stå foran spejlet for at sikre at det sad rigtigt, for ja! Der var røget centimeter på de 10 dage der er gået siden jeg indsendte de første tal.

Dagen startede godt men endte mindre fantastisk, da en eller anden idiot valgte at stjæle min cykel et sted mellem 23 og 10, fra cykelstativet ved min blok.

Heldigvis havde jeg pakket en madpakke inden den opdagelse, så et problem mindre.

Første måltid hvor jeg ikke selv stod for maden – jeg endte med at grine af hvor meget grønt og kartofler kan fylde på en tallerken.
Ordet voldsomt er ikke dækkende!
Da jeg ikke ville gå glip af god pølse tilberedt på grill, sad jeg også og vejede det af.

Fornægtelse, erkendelse, kold tyrker – oh sweet jebus!

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, tankestreg, Træning | 2 Comments

Indlægget her er skrevet løbende over flere dage, og der er ikke rettet noget som helst i det.
Det er mine tanker, som de kom ud med fingrene dansende hen over tastaturet.
Det er personligt, men skrevet fordi jeg næppe kan være den eneste som har tænkt sådanne tanker, forbindelse med ændring af vaner.

Okay, jeg ved ikke helt hvornår jeg tog den endelige beslutning, for mit BMI havde igennem pænt langt tid danset på den forkerte side af 30.
Jeg vidste godt at vægten ikke var helt god, ej hellere tallet på målebåndet var videre kønt.
Billeder der blev taget af mig til LEGO World, (altså de få billeder der blev taget) jeg var bag kameraet resten af tiden, de billeder.. åh.. dem havde jeg det lidt stramt med.

Men en dag tog jeg skridtet, forhørte mig forsigtigt hos en om hun kunne hjælpe, for jeg havde sådan brug for noget struktur til at komme tilbage på rette spor.
Hun kunne hjælpe…
Jeg havde to muligheder, få dage før min fødselsdag eller den 18./21. maj.
Valget faldt på det sidste, at starte op på ens fødselsdag er næppe et smart valg.

15. Maj 2018
Første mail dumper ind i min indbakke.
Jeg skal skrive lidt om mine vaner og min vægt..!
At skulle være helt ærlig og skrive ens (dårlige) vaner ned på skrift, at se ordene komme til syne, som kurseren bevæger sig mod højre, blinkende hver gang der tænkes, tænkes grundigt.
Erkendelsen gør ondt!
Ikke mindst da vægt og målebånd skulle findes frem…

Jeg sender svar tilbage og er ufattelig flov over mig selv.

17.Maj 2018
Anden mail dumper ind i min indbakke, nu med en plan og diverse praktiske ting.
Min første reaktion: Det her bliver en kold tyrker, en 180 graders vending.

Det bliver hårdt, men der er ingen vej udenom.
Jeg bad jo selv om hjælp, men holdt op det bliver lige nogle hårde dage i starten.
Det hårdeste bliver at få ændret tankerne til: Det er ikke en kur! Det er en hjælp til bedre vaner.

— kostplan gennemlæses — kostplan skrives ned —
*dybt suk*
Ingen grund til at hyperventilerer…
Det er i sandhed en kold tyrker..
*ro på*

18. Maj 2018

I planen står der: Mere bevægelse! Dvs. Jeg må hellere vælge supermarkederne lidt længere væk, så kommer der automatisk nogle skridt ind på kontoen.

Okay.. første samtale, har jeg fået alle spørgsmål skrevet ned?

Det er faktisk ikke helt så slemt igen, altså bortset fra at jeg skal spise langt oftere end nu, morgen og aften er tilsyneladende ikke nok…

mål for den kommende uge: væske, dvs. vand, vand og vand samt 10.000 skridt om dagen. Ved ikke hvad der bliver sværest: vand, bevægelse eller 6 måltider?

16.714 skridt senere… nå men, det var så i dag.

19. maj 2018

Første dag hvor der skal drikkes en hel liter vand inden klokken 16…
15:50 (sådan cirkus): Undertegnede er ved at gå lettere i panik over den tomme halvliters flaske i tasken, og den lette trykken i panden, der kommer efter at have gået rundt ude i solen i en del timer.
Panikken over at jeg ikke når 1 liter inden 16 fylder mest – det er f*cking åndssvagt at panikke over sådan noget.
Hjemme igen, sådan lettere mørbanket konsulterer jeg min sundhedssladrehank på det halvspiste æble. 8.000 skridt (plus det løse).
Årh for… jeg er mør, jeg er sulten… det er helligdag i morgen.

Efter aftensmaden…: Der mangler forsat 2.000 skridt og jeg er træt.
En tur i supermarkedet i zombietilstand kyler nogle skridt ind på kontoen – og bare for at være på den sikre side, tog jeg på en lille bitte pokémonjagt.
Resultat: 11.612 skridt i følge sladrehanken, hvordan den er kommet frem til det aner jeg ikke, men jeg er i mål!

 

Dataforordningen nede fra Bruxelles

Posted by Sacha in Bloggen, Samfund, tankestreg | Leave a comment

De seneste par dage har de fleste nok oplevet, at deres mail-indbakke er blevet oversvømmet med mails fra diverse virksomheder om at nu træder dataforordningen i kraft og de derfor bare vil informere dig om det (fordi de skal) eller at du lige skal bekræfte at alt er som det skal være.

Nu er dataforordningen ikke helt ukendt for mig, i det jeg inddirekte arbejdede med den på mit seneste job, det var min primære opgave det første halve år uden at gå for meget i detaljer (datasikkerhed you know…)

Da jeg så åbnede maskinrummet på kanalen her for lidt siden, for at arbejde på et par kommende indlæg, blev jeg mødt af en stor tyk bjælke som gjorde mig opmærksom på at det her “sjov” også er relevant for os med blogs indenfor EU.
Den har jeg ikke lige tænkt over, men selvfølgelig – reglerne gælder for alle.
Så nu sidder jeg og tygger mig igennem noget tekst, for at være på forkant med at jeg ikke gøre noget grisse-fy i forhold til lovgivningen.

Men WordPress har forsikret mig, at hvis jeg bruge bestemte plug-ins på min side, så er der ingen ko på isen (eller burde være det).
Muligvis skal jeg foretage nogle ting selv, for at slå tingene til.

Noget andet er, gad vide hvor mange bloggere, især af de som lever af deres blog som er klar over at disse regler også gælder dem.
For de kunne let stå forrest i køen, når der skal statueres eksempler – fordi de er lettere at gå efter, end diverse virksomheder, som har syltet data i årevis og dem kan man med garanti ret hurtigt finde!

Som sagt åbnede jeg maskinrummet for at arbejde på et par andre indlæg, som kommer om et par dage – hvor bloggeragtigt af mig.
Bare roligt, de er dødkedelige, du kan ikke vinde noget eller bare det der ligner. Så sæt du bare forventningerne helt i bund.

Afslagsfredag

Posted by Sacha in Jobsøgning, Samfund, tankestreg | Leave a comment

Sidste gang jeg var en del af jobsøgningsmøllen opfandt jeg et begreb, for lettere at kunne sige pyt.
Jeg fandt på begrebet Afslagsfredag, for jeg opdagede at langt de fleste jobafslag fandt sted om fredagen og som en form for galglehumor kom begrebet til mig.
Jeg havde simpelthen brug for et latterligt udtryk til at komme videre på, fordi ærlig talt et afslag fredag, det er jo lige det man har brug for (især hvis man har været til samtale).
Jeg har stortudet fredag eftermiddag, og lørdag og søndag i forbindelse med afslag.

Så et ord måtte der til, og indtil videre har det hjulpet – jeg har stort set været i stand til at sige pyt, der var en enkelt gang hvor jeg var pissesur i forhold til et kommende afslag, men det skyltes at jeg ubevidst havde sat mig op til det job og samtalen lå en fredag – altså den samtale jeg ikke var inviteret til.

Men i dag, den 12. fredag i år 2018 måtte jeg kapitulere, to afslag blev det til, det ene på en stilling hvor jeg brugte fire dage på ansøgningen for så at opdage, at den nok var blevet besat internt pga. at der reelt kun var en dag mellem ansøgningsfrist og dagen hvor der skulle afholdes samtaler.
Og den anden stilling havde fået 113 ansøgninger, et sted hvor det ikke giver mening med så mange ansøgere, for så mange med en relevant faglig baggrund er vi ikke i den umiddelbare nærhed, og hvor (standard?)begrundelsen for afslag var: “Vi valgte en med erfaring”.

Selvom jeg er vant til afslag med den sætning, så slog den af en eller anden grund lidt hårdere i dag.

Jeg var fuldstændig drænet for energi allerede klokken 17, som om jeg havde været ude og gå en meget lang tur.

Jeg har siddet og nedstirret min computerskærm i dag, fordi med to afslag så burde jeg få skrevet en ny ansøgning, jeg vil ikke have at man skal tro at jeg ligger og fiser den af på sofaen.

Jeg kom så langt at jeg fik navngivet CV-dokumentet og skrevet stikord på min blok, det var alt.
Der er heldigvis også en lørdag og en søndag i denne uge, og mange jobopslag i min browser (heldigvis), på et eller andet tidspunkt må det da give pote.

Troværdighed

Posted by Sacha in Bloggen, Odense, Reklame, tankestreg | Leave a comment

{reklame} – forklaring følger længere nede.

I mange år var damebladende ene på markedet til at lovprise alt fra ferieophold til kartoffelskrællere, fyldt med glitrende åbenlyse annoncer for produkter til den skjulte reklame i modeserier og Must-have “artiklerne”.
Et af mine yndlings eksempler er modeserierne som var rene reklamesøjler med priser ud over hvad den gennemsnitlige forbruger i målgruppen har råd til på sin SU, og det uden at modeserierne havde noget ekstra over sig.
Dette er jeg 110% sikker på forsat er tilfældet, for de dameblade der endnu eksisterer her i landet.
Eller hvad med køkkenting, der er ingen begrænsninger for hvordan man kan lovprise eksempelvis en skrællekniv, hvis bare mærket er fancy nok til at kunne blive forhandlet i Illum.

Så kom indtoget af bloggere, og dermed flyttede reklamerne også ind, de traditionelle medier var ikke længere ene om at fortælle om diverse produkters fortræffeligheder.
Som årene er gået er reglerne for reklame for SoME-folket blevet strammet til det absurde, selv det mindste skal markeres med et “reklame”, mens de go’e gamle dameblade nærmest går fri.
Bevares jeg har set et annonce her og der på instagram, men ikke i bladene, for hvis det var tilfældet ville der skulle stå reklame/annonce på nærmest samtlige sider i bladene.

Selvom jeg indimellem bliver træt af at se det samme produkt hos 10 bloggere på en gang (måske en overdrivelse… men you get it), og de behøver faktisk ikke skrive reklame, for som læser har jeg godt luret at når en masse bloggere på en gang er vilde med et nyt måltidskasse koncept, så er der nok indgået en aftale med firmaet bag – det var lige det eksempel jeg kunne komme på.
Så tungnemme er de færreste læsere, at de ikke har regnet den ud, jeg er ikke ude efter bloggere – jeg er ude efter de tossede regler.

I øvrigt er disse reklame regler underholdende på den tragiske måde, hvis man “får” et produkt fra en virksomhed, skal der i realiteten svares skat, hvilket gør at bloggeren betaler for at være reklamesøjle – fanme smart regnet ud af virksomhederne, de slipper sandsynligvis noget billigere end hvis de skulle hoste op med reel betaling.

I sidste ende synes jeg at bloggere og andet godtfolk overordnet set er mere troværdige end de traditionelle dameblade, men bliver forsat bekæmpet af de traditionelle kanaler.
Der vil altid være nogle brodne kar, de er alle steder.

Tankerne om troværdighed dukkede op igen, da vi sad og snakkede om reklame vs ikke-reklame til eventet med Fynske Influencers i lørdags og fordi jeg var til dette event står der reklame aller øverst – tak til latterlige regler – altså better safe than sorry.

Jeg er helt klart for at høre om events, produkter og idéer i øjenhøjde, for det gør det lettere for mig som forbruger at sortere de ting fra, som jeg ikke har interesse i.
Hvis en blogger er begejstret for alt hvad vedkommende får mellem hænderne, selv hvis et firma sendte hæmoridecreme (tænkt eksempel… håber jeg), så vil jeg naturligt falde fra, fordi jeg også gerne vil høre, hvis man er mindre begejstret for et produkt, med en begrundelse, som firmaet bag  kan bruge til noget konstruktivt.

Jeg tror ikke på at alt er fan-tas-tisk uanset om jeg læser om det på en blog eller i et dameblad, på førstnævnte har man heldigvis en mulighed for at være kritisk, hvilket jeg synes at man skal udnytte.
Hvilket Jeanette gjorde for ikke så længe siden, og Miriam samt Pudderdåserne gør med jævne mellemrum, hvilket indimellem må give nogle slag, for det er hvad der sker når man stryger i kat mod hårene, men det giver også nogle troværdighedspoint hos mig, selv ved ting jeg måtte være vild med, som en Influencer ikke er lige så begejstret for.

Fanme en lang smøre jeg er ude i her, så hvad er min pointe? Jo, jeg er træt af de uens forhold for traditionelle medier og så Influencers, samt man kan sagtens tillade sig at være kritisk som influencers.

Når der ikke er nok timer i døgnet.

Posted by Sacha in Bloggen, mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | 2 Comments

At være jobsøgende er et fuldtidsjob, og det er selvom det ikke er et 8-16 job, hvor man trasker ind på et kontor og bænker sig bag sin skærm, med en kop kaffe i hånden.
For når man ikke trawler jobsider igennem, så kigger man på sit brutto-CV, tidligere ansøgninger, osv.
– og det kommer let til også at inddrage lørdag og søndag, fordi man har svært ved ikke også at tænke jobsøgning, når man burde holde fri.

Når man så har nogle fritidsinteresser der også skal passes, så er det svært ikke at tænke: “Det er vigtigere at få skrevet den her ansøgning end at ….”

Så nu er jeg der hvor jeg også er håbløst bagud med mine fritidsinteresser, dvs. bagud med mine fotos, mine planlagte byggerier indenfor LEGO og bagud med kanalen her.

Kort sagt: Nu indehaver af kronisk dårlig samvittighed.

Åh Februar…

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | Leave a comment

Mig og februar er ikke lige frem de bedste venner, og hvert år leder jeg efter noget der kan distrahere mig fra mit lave energiniveau.
Det er der hvor vinteren bruger sine sidste krafter, og ja – vinteren falder gerne i Februar, hvilket var en af de ting jeg lærte som postbud.
Normalt så falder mit lavpunkt, hvor jeg længtes efter lys og de første forårstegn den 14. februar, midt i måneden og samtidigt lidt underholdende, med tanke på at alle butikker går amok i rødt, lyserødt og hjerter den dag.
Så hvert år prøver jeg at komme på nye ting der kan distrahere mig fra mit indre batteri der står og blinker rødt og desperat forsøger at få mig til at lade mig selv op.

I år lagde februar hårdt ud, nærmest fra dag et, og det blev ikke bedre da jeg virkelig satte næsen op efter et job, rettere JOBBET! I ved, jobbet man er 110% overbevist om at man er et match til.
Jeg forsøgte virkelig at sætte forventningerne ned, hvilket var svært da jeg begyndte at drømme om det og hvordan jeg ville håndtere det.
Så da afslaget kom, rettere det er ikke kommet endnu.
Men det indirekte afslag der kom, i og med at jeg ikke blev indkaldt til samtale, og dagen hvor samtalen skulle finde sted var jeg tudefærdig.
Hvis man har prøvet at være jobsøgende, ved man hvor hårdt det kan være.
Heldigvis havde jeg planlagt ferie i uge 7 og 8, med planer hvilket betød at jeg havde noget der kunne distrahere mig selv fra mine tanker, og lave noget der kunne smide nogle point ind på selvtillidskontoen.

Her hvor hverdagen er gået i gang igen, sidder jeg endnu engang med et stillingsopslag af typen, hvor jeg matcher – ikke 110%, men ved fra tidligere jobsamtaler med lignende indhold at jeg på nogle faglige parametre rammer plet, desværre ligger jobbet i København, hvilket vil sige at der pga. udflytningshalløjet vil være en million milliard ansøgere (overdrivelse fremmer forståelsen), så jeg skal være det skarpere, for overhovedet at håbe på at ramme ja-bunken.

I øvrigt, så hjalp det at distrahere mig selv, for der hvor jeg normalt ville ramme bunden energimæssigt, blev jeg ramt af så mange indtryk at mit energiniveau blev boostet.

At jeg så også på falderebet af februar oplevede et selvtillidsboost til dans, hvor det endte med en solo time til mig, hvor jeg næsten ramte hastigheden på koreografien, nåede endda at komme foran, hvilket er imponerende når dansen går ekstremt hurtigt.

Jeg er der hvor marts bare kan komme an, hvilket er en fed fornemmelse.

Lidt om fornuft og sociale medier

Posted by Sacha in kvinde, Odense, tankestreg | Leave a comment

Forleden læste jeg (igen) en artikel på Facebook fra et af damebladene om, hvad man skal inden man fylder 30.
*sigh*

Jeg kommenterede og forholdte mig i ro, selvom jeg havde lyst til at skrive noget mindre pænt, for verden går ikke under bare fordi man fylder 30, og sjovt nok ses disse råd altid kvinder, vi lider forsat under hvordan man som kvinde bør opføre sig, her 20 år efter at SACT havde præmiere har visse ting åbenbart ikke ændret sig.

Jeg havde virkelig lyst til at skrive: “SKID HUL I DE REGLER”, jep skrevet med caps-lock, det var hvad jeg havde lyst til at skrive.

Fornuften

Nå til fornuften, jeg kom i tanke om ovenstående da jeg rendte rundt og var (delvis) fornuftig i dag.
For det første undlod jeg at købe hårfarve, rettere afblegning og pastelfarvet midlertidig hårfarve.
Kom i tanke om at det nok ikke var smart at eksperimentere et par dage inden jeg skal ud og være repræsentativ…
Dernæst undlod jeg at købe de lyserøde/laksefarvede løbesko, og valgte i stedet de pæne (og praktiske) blå, der er tale om skoene der skal afløse mine neongule (lettere slidte) løbesko.

Så var der ikke mere i posen med fornuft, for jeg købte en bakke spanske jordbær og brugte temmelig lang tid på at gramse mig frem til LEGO figurer i blindbags…

Hurra for de sociale medier

Det er på ingen måde en hemmelighed at jeg skyder LEGO-billeder, og at processen er lige så vigtig for mig, som motivet.
Så da jeg i dag lærte at flamingo er yderst velegnet som reflektor, blev jeg glad for: “Hey! Hvorfor havde jeg ikke tænkt over det”, det må alt andet lige være noget lettere at jonglere med, end et A4-papir pakket ind i staniol.
Tak til Sara Bau og Grødgrisen Anna for det tip.
Lidt senere lærte jeg at mit halvspiste æble har en funktion, som gør det muligt at optage video skærmprint.
Så endnu en gang har de sociale medier bevist at de bringer folk sammen.
Der er sgu for mange derude som rynker på næsen over det, som ikke formår at udnytte de muligheder, som sociale medier giver en, blandt andet muligheden for at “møde” andre med samme hobby, eller hjælpe en fremmed på samme måde som man ville hjælpe en nabo.
De sociale medier gør verden mindre, hvis man vil møde verden med åbne øjne og et åbent sind.

I øvrigt hvorfor er der “regler” for hvordan man skal være som kvinde efter de 30, når det er sødt når mænd over 30 har en “drenget charme”.
I don’t get it.