Når man en sjælden gang er heldig…

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | Leave a comment

Der er den gamle klassiker, som de fleste (mindre gode) tabere i spil hører:
“Den der ikke har held i spil, har held i kærlighed”.
Det er her man ruller øjne, måske er ved at kaste lidt op – for det er bare en hamrende irriterende sætning.
Sidst jeg fik den svarede jeg rimelig hurtigt tilbage med: “Jeg er i sort uheld på begge fronter”, fordi jeg er ret så træt af sætningen og er knap så god en taber.

Hvor fa’en vil jeg så hen med den indledning.
Jo, for i dag da jeg var ude at fotografere LEGO, så fandt jeg et genialt sted, hvor jeg dog skulle balancere lidt.
Men for at få bedre fodfæste, ville jeg træde ned på jorden igen.
Ned kom jeg, også i den grad, for jeg trådte ned i en hulning i jorden, godt kamufleret af græs og så vred jeg om på foden og baldrede måsen ind i metalrammen og glasset på drivhuset, som stod lige bag ved mig.
Jeg baldrede ruden på drivhuset – men til alt held og det her er vitterligt held.
Jeg ved ikke hvordan, men jeg undgik at få glasskår i ryggen, til trods for at jeg væltede ind i glasset – eller senere rystede jeg et lille bitte stykke glas ud af mine shorts.
Men anklen, den fik sig et vrid og mit haleben et ordenligt gok.

Jeg synes forsat det er utroligt, at jeg slap så billigt – selvom vridet i anklen gør at jeg næppe kommer ud at løbe de næste par uger, og halebenet gør at jeg næppe skal op på en cykel de første par dage.

At sove i nat bliver en udfordring, for foden har bedst af at jeg sover på ryggen, og halebenet har det bedst af at jeg sover på maven…

Men igen, jeg forstår vist at bruge mit held på de vigtige ting – nemlig mit hylster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *